92-årig afvist til corona-vaccination: Stik nummer to udsat til påskelørdag

Kommunen bestilte ved en fejl tid til vaccination af fem ældre borgere på en forkert vaccinationsdag i Skørping Idrætscenter

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

STØVRING:Med en forventning om at han nu skulle ind i Skørping Idrætscenter og have stik nummer to og dermed sidste stik for at være vaccineret mod corona blev i stedet forleden en rigtig træls oplevelse for 92-årige Rudolf Rasmussen i Støvring.

- For da jeg nåede helt hen til det sted inde i idrætscentret, hvor jeg skulle vaccineres, blev jeg her helt uventet afvist. Af to damer ved bordet fik jeg at vide efter at de havde kontrolleret mit navn på en computerskærm, at den Pfizer vaccine der blev benyttet denne dag ikke var den samme som jeg var blevet vaccineret med første gang tilbage til 17. februar i idrætscentret, nemlig Moderna. Så en vaccination kunne derfor ikke lade sig gøre, i stedet jeg fik besked på at jeg i stedet kunne tage tilbage til min bopæl i Støvring og afvente at få en ny tid til den rigtige vaccinationstype, forklarer Rudolf Rasmussen og tilføjer:

- Det undrer mig meget at fejlen ikke allerede blev opdaget af lægen ved indgangspartiet, der efter at han have set mit indkaldelsesbrev og tjekket mit navn på en computerskærm, eller der ikke var et stort skilt i idrætscentret, der angav hvilken type medicin der blev benyttet netop denne dag.

Efter afvisningen kunne han efterfølgende sammen med andre ældre stige ind i den taxa, som Rebild Kommune havde arrangeret til at køre fra Støvring til Skørping og retur.

Det var her i Skørping Idrætscenter, at Rudolf Rasmussen forleden helt fremme ved vaccinationsbordet blev afvist at få stik nummer to mod corona, fordi der denne dag blev anvendt en anden type vaccine end Moderna, som han havde fået første gang 17. februar. Arkivfoto: Claus Søndberg

Det var her i Skørping Idrætscenter, at Rudolf Rasmussen forleden helt fremme ved vaccinationsbordet blev afvist at få stik nummer to mod corona, fordi der denne dag blev anvendt en anden type vaccine end Moderna, som han havde fået første gang 17. februar. Arkivfoto: Claus Søndberg

- Blandt passagerne i taxaen på vej hjem var en ældre dame, der som jeg også er bosat her på Bavnebakken i Støvring, som i den grad udtrykte reagerede kraftigt på sin store utilfreds med den aflyste vaccination i Skørping Idrætscenter. Også chaufføren hos Støvring Taxa undrede sig meget over fejlen, bemærker han.

Af sted igen påskelørdag

Efter hjemkomsten reagerede Rudolf Rasmussen dagen efter også på sin utilfredshed telefonisk over for Rebild Kommune.

- De kunne ikke rigtig forklare årsagen til fejlen, i stedet har kommunen nu er arrangeret en ny tid til min anden vaccination med Moderna som den korrekte type medicin. Det betyder at jeg skal afsted igen med fælles arrangeret kommunal transport, og det kommer desværre til at foregå selve påskelørdag og denne gang i Hobro Idrætscenter, fortæller han uden større begejstring i stemmen.

Direktør beklager meget fejlen

Som direktør for pleje og omsorg samt sundhed, kultur og fritid i Rebild Kommune beklager Charlotte Larsen meget, at Rudolf Rasmussens vaccination nummer to blev aflyst i sidste øjeblik i idrætscentret i Skørping.

- Det er regionerne, der tilrettelægger corona vaccinationerne, mens Rebild Kommune har til opgave at arrangere kørsel til de borgere, der ikke selv har mulighed for at sørge for transporten. I den forbindelse hjælper vi også med at booke disse borgeres vaccinationstider. Borgere, som har brug for denne hjælp, kontakter kommunen via en hotline-telefon. Vi sender således ikke breve ud til borgerne, og vi booker ikke vaccinationstider til andre borgere end de ovennævnte. Desværre havde vi den pågældende dag i Skørping Idrætscenter ved en fejl bestilt tid til vaccination af fem borgere på en forkert vaccinationsdag. De havde fået Moderna første gang de var blevet vaccineret og ikke med Pfizer, som ellers er den mest anvendte vaccinetype til ældre borgere, forklarer hun.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Afsløring: Ansatte risikerede at styrte i døden på kriseramt nordjysk teater
Luk