Atter liv i genbruget: Ekstra åbent til at slippe af med bunkerne

Rebilds genbrugspladser dropper de sædvanlige lukkedage den første uge

Genbrugspladsen i Sørup åbner igen for private fra tirsdag kl. 11 - selv om netop tirsdag ellers plejer at være lukkedag her. Arkivfoto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Genbrugspladsen i Sørup åbner igen for private fra tirsdag kl. 11 - selv om netop tirsdag ellers plejer at være lukkedag her. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Fra tirsdag er også Rebild Kommunes tre genbrugspladser igen åbne for private borgere.

Oven i købet dropper kommunen de sædvanlige lukkedage den første uge.

- Vi fornemmer et vist pres, efter at mange ikke har kunnet komme derud i 14 dage, siger Claus Riber Knudsen, chef for Center Natur og Miljø i Rebild Kommune.

Det er både på Facebook og over telefonen, at borgerne har spurgt ivrigt til, hvornår de igen kunne aflevere noget på genbrugspladserne.

Og det selv om Rebild Kommune i modsætning til for eksempel Aalborg Kommune er fortsat med at tømme genbrugscontainerne ved folks hjem.

Claus Riber Knudsen oplyser, at der også bliver ekstraordinært åbent på de tre genbrugspladser langfredag og påskelørdag, altså 10. april og 11. april.

Ingen bytterier

- Det eneste, vi ikke åbner for lige nu, er byttecontaineren, hvor folk har kunnet aflevere ting, andre måske kan bruge. Det vurderer vi ikke helt sikkert. Det er også der, der tit opstår noget snak, og folk stimler sammen. Det vil vi gerne undgå, siger han.

Også Rebild Kommune vi placere en medarbejder ved porten på genbrugspladsen.

- Medarbejderen skal sørge for, at der ikke kommer for mange ind på pladsen ad gangen, nok en 8-10 stykker, fortæller Claus Riber Knudsen.

Husk at sortere affaldet hjemmefra, så alle kan komme hurtigere igennem de genåbnede genbrugspladser, opfordrer Rebild Kommune. Arkivfoto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Husk at sortere affaldet hjemmefra, så alle kan komme hurtigere igennem de genåbnede genbrugspladser, opfordrer Rebild Kommune. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Han beder derfor også borgerne om at have tålmodighed, hvis de kommer til at holde i kø ved indgangen.

- Og så håber vi, at folk pakker traileren hjemmefra, så alle kommer hurtigere igennem. Hvis man først skal til at sortere inde på pladsen, går der jo typisk længere tid.

Sådan er åbningstiderne i Rebild

Rebild Kommune har genbrugspladser i Sørup, Krastrup og Mejlby.

Alle pladser har frem til 8. april åbent således:

Mandag – fredag kl. 11-18

Fredag 10. april kl. 10-16 (ekstraordinært åben)

Lørdag 11. april kl. 10-16 (ekstraordinært åben)

Efter 8. april:

Sørup:

Mandag, onsdag, torsdag, fredag kl. 11-18

Lukket tirsdag

Krastrup:

Mandag, tirsdag, torsdag, fredag kl. 11-18

Lukket onsdag

Mejlby:

Tirsdag, onsdag, fredag kl. 11-18

Lukket mandag og torsdag

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.