Ballade blandt unge på institution: Pædagog fik snitsår

16-årig og 12-årig i opgør på hjem for unge i Solbjerg ved Bælum - pædagog ville lægge sig imellem

 <i>Foto: Henrik Bo</i>

Foto: Henrik Bo

SOLBJERG:En voldsom uoverensstemmelse mellem to anbragte unge på en institution i Solbjerg ved Bælum endte i aftes i, at en pædagog fik et snitsår hen over maven med en kniv.

Episoden fandt sted ved godt 21-tiden søndag aften.

Her var to drenge - en 16-årig og en 12-årig, der begge er anbragt på institutionen - kommet op at toppes uvist af hvilken årsag.

- En mandlig pædagog forsøgte at lægge sig imellem ved opgøret mellem de to unge, men det førte til, at den 16-årige stak ud efter pædagogen. Han ramte pædagogen, der fik et snitsår hen over maven. Det var ikke et alvorligt snit, men alene farligheden i at stikke ud med en kniv er så alvorlig, at drengen blev anholdt og har overnattet på politigården, fortæller vagtchef Jess Falberg, Nordjyllands Politi.

Drengen blev anholdt på institutionen, og han fremstilles i et grundlovsforhør kl. 11.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.