Politi

Fuld og skæv bilist kørte den forkerte vej i drive-in

Bilisten kom helt skævt ind på McDonald's i Haverslev.
Bilisten kom helt skævt ind på McDonald's i Haverslev. Arkivfoto: Laura Guldhammer Thomsen

Opdateret kl. 10:08

En 28-årig mand var alt muligt andet end diskret, da han mandag eftermiddag svingede ind til McDonald's ved motorvejen i Haverslev. 

Manden ville tilsyneladende bestille mad via burgerrestaurantens drive-in, men han kørte den forkerte vej og modsat kørselsretningen.

Den manøvre tiltrak så meget opmærksomhed, at vidner alarmerede politiet. Mindre end en halv time senere blev den 28-årige standset. Betjentene fik ham til at puste i alkometeret, ligesom han blev testet for narko. Begge undersøgelser gav udslag og han blev anholdt for at få taget blodprøver på sygehuset i Hobro. 

Den 28-årige mand, som ikke har nogen registreret bopæl, er sigtet for både spiritus- og narkokørsel.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden