Efter tre års ventetid: Grundsalg endelig indledt i mindre by

De 10 første af i alt 33 grunde i kommunal udstykning udbydes til salg i fire uger lang budrunde til stor glæde for utålmodigt lokalråd

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Som formand for lokalrådet for Haverslev-Ravnkilde glæder det Grethe Andreasen, at der efter mange års fravær atter kommer kommunal byggegrunde til salg i Haveslev, da efterspørgslen længe har været stor blandt mulige tilflyttere. Foto: Claus Søndberg

HAVERSLEV:Nu er det ganske vist som i et eventyr af H. C. Andersen, Rebild Kommune har netop udbudt 10 byggegrunde i udstykningen Amtoften i Haverslev til salg på sin hjemmeside.

Det sker efter at økonomiudvalget på sit sidste møde har fastsat en mindstepris på 380.000 kr. for grundene, der arealmæssigt varierer fra 1008 til 1095 kvadratmeter.

De 10 første og mest attraktive grunde ligger på en bakketop med en flot udsigt ud over landskabet og Haverslev by. Under de arkæologiske udgravninger sidste sensommer fandt arkæologer rester af et landsbysamfund med flere langhuse i området, der tidsmæssigt stammer fra den yngre bronzealder og dermed fra omkring 500 år før kr.

De 10 første og mest attraktive grunde ligger på en bakketop med en flot udsigt ud over landskabet og Haverslev by. Under de arkæologiske udgravninger sidste sensommer fandt arkæologer rester af et landsbysamfund med flere langhuse i området, der tidsmæssigt stammer fra den yngre bronzealder og dermed fra omkring 500 år før kr.

For i lighed med andre kommunale udstykninger af nye boligområder bliver salget indledt med en fire uger lang budrunde frem til mandag 22. marts, hvorefter grundene vil blive solgt til den højest bydende.

Allerede på nuværende tidspunkt har flere interesserede købere rettet henvendelse til kommunens grundsalgskontor, og det overrasker slet ikke Grethe Andreasen som formand for lokalrådet for Haverslev- Ravnkilde.

- Her i Haverslev har vi nemlig i efterhånden adskillige år efterlyst udstykning af nye kommunale byggegrunde, fordi der er en stor efterspørgsel fra folk, der gerne vil bosætte sig i byen, men ikke har kunnet finde ledige byggegrunde til salg, hverken kommunale eller private, påpeger hun og tilføjer:

- Grundenes placering tæt på både hallen, skolen og byens købmand og samtidigt med en flot udsigt ud over landskabet samt tæt på E45 tror jeg også vil være med til at gøre dem attraktive for interesserede købere.

Byggemodne først til oktober

Ifølge udbudsmaterialet på kommunens hjemmeside forventes de 10 grunde først at være fuldt byggemodnede og klar til overtagelse for købere 1. oktober.

Vejen gennem det nye boligområde ender i den sydvestlige del ud i Strandvejen lige over for Haverslev Skole. Her har entreprenørmaskiner også travlt med at etablere de nødvendige hovedkloakledninger. Foto: Claus Søndberg

Vejen gennem det nye boligområde ender i den sydvestlige del ud i Strandvejen lige over for Haverslev Skole. Her har entreprenørmaskiner også travlt med at etablere de nødvendige hovedkloakledninger. Foto: Claus Søndberg

Grethe Andreasen havde dog gerne set at de ville være klar til bebyggelse noget før. Hun håber at alle grundene hurtigt vil blive solgt, så der opstår et behov for at byggemodne de resterende 23 grunde i boligområdet Amtoften hurtigst mulig fra Rebild Kommunes side.

- Ny bosætning er jo altafgørende for udviklingen i en by som Haverslev, og både lokalrådet og byens borgerforening gør i forvejen et stort arbejde for at gøre Haverslev attraktiv for nye borgere, bemærker hun nøgternt.

Arkæologiske fund i området

At de 10 første grunde først er klar til bebyggelse 1. oktober skyldes blandt andet at spændende og overraskende arkæologiske fund i udstykningen i sensommeren 2020 har forsinket byggemodningen mindst et halvt år og dermed også det kommunale grundsalg.

Ifølge borgmester Leon Sebbelin var udstykningen af de første 10 grunde i Amtoften Rebild Kommunes mulighed rent økonomisk.

- Vores ambitioner i byrådet er, at vi hele tiden skal have ledige kommunale byggegrunde til salg alle steder. Går det godt med salget af de første 10 grunde, finder jeg det oplagt at vi ved budgetforhandlingerne i efteråret vil afsætte midler til byggemodning af endnu flere af de resterende 23 grunde i området, pointerer han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.