Virussygdomme

Elev i 1. klasse testet positiv - smittesporing i gang

Klassekammerater og lærere på Terndrup skole kontaktes efter coronasmitte på skolen

Terndrup Skole er ramt af coronasmitte i en 1. klasse. Arkivfoto
Terndrup Skole er ramt af coronasmitte i en 1. klasse. Arkivfoto

Opdateret 21. september 2020 kl. 06:41

TERNDRUP: Covid-19: Elev testet positiv og smitteopsporing iværksat

Elev på Terndrup Skoles 1. klassetrin er testet positiv for covid-19 og har været i isolation siden fredag den 18. september. Smitteopsporingen er sat i gang i forhold til de personer eleven har været i kontakt med i løbet af onsdag og torsdag.

Det oplyser Rebild Kommune i en pressemeddelelse.

– Vi kontakter lige nu klassekammerater og lærere, der har været i kontakt med eleven, og alle er meget hjælpsomme og forstående overfor situationen. I løbet af søndagen forventer vi at have et fuldt overblik over situationen og tager de nødvendige skridt for at stoppe smitten fra dette tilfælde, forklarer børn- og ungechef Lene Hvilsom Larsen

Rebild Kommune har de seneste 10 dage haft mere end 20 smittede pr. 100.000 borgere, og beredskabet er derfor allerede skærpet, og udviklingen følges dagligt. De smittede bor spredt rundt omkring i kommunen og der er derfor ikke tale om enkelte “hotspots”.

Kommunen og Sundhedsstyrelsen samarbejder om smitteopsporingen.

Der vil blive taget kontakt til dem, de smittede har været tæt på, og personkredsen vil blive opfordret til hurtigst muligt at blive testet – og til at gå i isolation, hvis de viser sig at være smittede, lyder det i pressemeddelelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden