EM-medaljer til skytter fra Støvring

Sølv og bronze til to repræsentanter for SSV ved europamesterskabet i flugtskydningsdiciplinen compak sporting med 325 deltagere i Frankrig

Simon Greth og Sussie Jade fra SSV Flugtskydningsforening med deres sølv- og bronzemedalje ved europamesterskabet. Privatfoto

Simon Greth og Sussie Jade fra SSV Flugtskydningsforening med deres sølv- og bronzemedalje ved europamesterskabet. Privatfoto

STØVRING:Med et års forsinkelse efter aflysning grundet corona epidemien har det nu været muligt at arrangere europamesterskabet i flugtskydningsdisciplinen compak sporting.

Flugtskydningskonkurrencen foregik i Signes i den sydøstlige del af Frankrig med i alt 325 deltagende skytter fra hele Europa, heraf omkring 20 fra Danmark.

Fra SSV Flugtskydningsforening var der udtaget tre landsholdsskytter. Det var Simon Greth til junior landsholdet og hans far Jesper Greth og Jesper Jade til man-landsholdet.

Dertil kom Jesper Jade hustru Sussie, der deltog individuelt i damerækken.

To medaljer til SSV

Simon Greth vandt sammen med sine holdkammerater Markus Bent Jensen og Jeppe Olsen fra Sjælland en sølvmedalje, og Sussie Jade en individuel bronzemedalje.

Til gengæld gik det knap så godt for man-landsholdet med Jesper Jade og Jesper Greth, der måtte nøjes med en femteplads.

Hans søn Simon var også udtaget til det aflyste europamesterskab i Nice i Frankrig i 2020 og var efterfølgende spændt på om har igen blev udtaget til landsholdet.

- Vi er nemlig nogle stykker, der som juniorer kæmper om pladserne, så selvfølgelig har jeg været lidt nervøs. At jeg nu har vundet en sølvmedalje med holdet i Frankrig havde jeg på forhånd slet ikke regnet med og er derfor selvfølgelig vældig tilfreds med den, påpeger han.

Under flugtskydningsdisciplinen Compak Sporting benyttede Simon Greth sin medbragte italienske håndbyggede haglgevær til omkring 110.000 kroner. Privatfoto

Under flugtskydningsdisciplinen Compak Sporting benyttede Simon Greth sin medbragte italienske håndbyggede haglgevær til omkring 110.000 kroner. Privatfoto

Allerede som 10-årig begyndte Simon Greth at dyrke interessen for flugtskydningsdisciplinen compak sporting på SSV’s skydebaneanlæg på Banesvinget i Støvring.

Han er i dag 16 år, bor i Støvring og går i 10. klasse på Skipper Clement Skolen i Aalborg.

Sammen med sin far deltog han også i EM i Italien i 2019, hvor pludselig indtruffen sygdom forhindrede far og søn i at opnå gode resultater.

- Efter EM i Frankrig satser jeg nu også på at komme med landsholdet til EM i compak sporting i 2022, der vil blive arrangeret i Spanien. Værtskabet går nemlig på skift, oplyser han.

Medaljetagere fejret i klubhus

Tirsdag aften blev de to medaljetagere efter hjemkomsten via fly fra Nice hyldet og fejret på behørig vis i SSV’s klubhus på Banesvinget i Støvring af de mange medlemmer.

De to medaljetager i selskab med formand for SSV Kristian Højsleth og medarrangør af hyldestfesten Louise Pedersen. Privatfoto

De to medaljetager i selskab med formand for SSV Kristian Højsleth og medarrangør af hyldestfesten Louise Pedersen. Privatfoto

- At vi har to skytter fra SSV Flugtskydningsforening, der formår at hive to medaljer hjem er en helt fantastisk præstation og vidner om, at vi har skytter på et meget højt niveau i foreningen, pointerer Jesper Greth.

Omkring 60 medlemmer af SSV deltog i hyldestfesten tirsdag aften ved klubhuset på Banesvinget i Støvring. Privatfoto

Omkring 60 medlemmer af SSV deltog i hyldestfesten tirsdag aften ved klubhuset på Banesvinget i Støvring. Privatfoto

Han er tidligere mangeårig formand for SSV Flugtskydningsforening inden han ved sidste kommunalvalg i 2017 trådte ind i byrådet for Venstre og i dag er partiets borgmesterkandidat til kommunalvalget 16. november.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.