Før havde de seks små æbletræer - nu har de 16.000

Netop nu blomster frugttræerne i Frugthaven i St. Brøndum, hvor der årligt produceres ca. 100 tons frugt

Jens Corneliussen tjekker en blomsterknop. Foto: Helge Søgaard

Jens Corneliussen tjekker en blomsterknop. Foto: Helge Søgaard

Jens Corneliussen og han hustru Birthe boede for godt og vel 35 år siden i Vestbjerg, men havde begge et stort ønske om at flytte sådan rigtigt på landet. Efter en del søgen fandt de deres drømmes mål i en æbleplantage lidt syd for St. Brøndum.

- I parcelhusets have i Vestbjerg voksede der seks små æbletræer, som endnu ikke var begyndt at give frugt, så man kan vel dårligt sige, at vi havde nogen særlig erfaring som frugtavlere, smiler Jens Corneliussen med tanke på de ca. 16.000 frugttræer, som Frugthaven rummer i dag.

- Vi havde dybest set ingen forstand på at drive en æble- og frugtplantage, men som vendelboer sagde vi dengang blot til os selv, at vi spiser dem, vi kan, og resten sælger vi, lyder det fra den lune vendelbo, der nu er blevet en lige så lun himmerlænding.

- Men vi søgte naturligvis rådgivning, for desværre blot at opleve at kvaliteten af danske rådgivere inden for frugtproduktion lod noget tilbage at ønske, fortæller han.

Heldigvis fik parret snart kontakt til en hollandsk rådgiver, som har haft sin gang i Frugthaven i mere end 30 år, og dét kombineret med deltagelse i kurser og studieture til andre æble- og frugtproducenter har været med til at give den nødvendige ekspertise, der skal til for at få en frugtplantage til at fungere og at yde det optimale.

Frugthaven rummer i dag 16 forskellige æblesorter, fem pæresorter og syv typer blommetræer foruden hindbær, blåbær og solbærbuske.

Jens Corneliussen ved et af Frugthavens ca. 16.000 træer. Foto: Helge Søgaard

Jens Corneliussen ved et af Frugthavens ca. 16.000 træer. Foto: Helge Søgaard

Altid noget at lave

Der er altid noget at lave på en frugtplantage. Årets gang i Frugthaven starter, ganske som kalenderen, i januar med beskæring, således at der kan komme lys ind i træerne, så blomster og frugtknopper kan dannes. Ifølge Jens Corneliussen er det bedste vejr til beskæring tør frost og et let lag sne på jorden. Ikke bare fordi det ser pænt ud, men især fordi mængden af svampesporer er reduceret i frostvejr. Og hver gang man klipper en gren af, så er der jo en potentiel indgangsvej for det, som kaldes frugttræskræft.

- Et normalt æbletræ i en have er typisk kuppelformet, forklarer Jens Corneliussen, og derfor sidder æblerne kun ude i de yderste del af kuplen.

- Vore æbletræer er beskåret, så grenene med æbler sidder tæt op ad træets stamme, og gerne så de vender lidt nedad, fordi de derved har nemmere ved at sætte blomster og senere hen frugter.

Fra midten af maj og en måneds tid frem blomster træerne, og det er her miraklet sker med tusindvis af hvide og lyserøde blomster.

Forinden har man haft travlt med en skånsom sprøjtning af træerne for at holde skadedyr, som lus eller frostmålerlarver, ude af træerne.

- Vi bruger udelukkende selektive og små mængder sprøjtemidler, og inden blomstringen sætter ind, så vi er helt sikre på, at de færdige æbler ikke indeholder sporstoffer heraf, når de senere på sæsonen skal nydes. Ingen synes jo om æbler med orm eller skurv, så derfor er det nødvendigt, at vi hjælper naturen lidt på vej, lyder det fra Jens Corneliussen.

Der er en balance mellem skade- og nyttedyr i plantagen, men også om at hjælpe frugttræerne lidt på vej, og sikre sig at de har den fornødne næring gennem sæsonen. Fordi intet kommer jo som bekendt af sig selv, lyder det fra den himmerlandske frugtavler med rødder i Vendsyssel.

Æbletræerne blomstrer lige nu. Foto: Helge Søgaard

Æbletræerne blomstrer lige nu. Foto: Helge Søgaard

Bier på overarbejde

Bestøvningen sker ved hjælp af bier fra i alt 19 bistader i plantagen, og andre insekter hjælper også til gennem et netværk af paradisæbletræer, der er plantet imellem frugttræerne, således at bestøvningen optimeres. Primo september er de første frugter klar, og snart følger flere sorter efter, da de blomstrer og dermed sætter frugt på lidt forskellige tidspunkter. Der plukkes æbler frem til allersidst i oktober, hvorefter året sidste måneder går med at sortere og lægge æbler og pærer på køl, foruden at der produceres most.

- Æblehøsten er et kapitel for sig, da vi holder åbent for selvpluk hver lørdag og søndag fra først i september og helt frem til den sidste weekend i efterårsferien. Her myldrer folk til og plukker æbler i store mængder, og midt i det hele afvikles både Store Mostdag, hvor vi i en weekend i september, og yderligere en lørdag i oktober, samler op imod 5-600 gæster i frugtplantagen. Her møder familier med børn op, og så plukkes der æbler, som man selv kan være med til at presse til den lækreste og mest velsmagende most, forklarer Jens Corneliussen.

Den samlede produktion løber op i ca. 100 tons frugt, hvoraf ca. 60 tons sælges fra gårdbutikken, mens resten går til produktion af 30.000 liter æblemost.

Mosten fremstilles koldpresset og ufiltreret, og den sælges enten som frosset eller pasteuriseret æblemost.

- Vi har kunder fra Skagen og til Sjælland, fordi de sætter pris på vores velsmagende frugt, lyder det fra Jens Corneliussen, der supplerer med, at der også kommer kunder fra Norge, der i særlig grad har forelsket sig i smagen af æblesorten Elstar.

- Husk at opbevare æbler på køl så de holder sig længere, og varm dem gerne på radiatoren lige før de skal spises, for så smager de bedre. Og så brug dem endelig i kager, tærter eller i marmelade, hvor min egen favorit er lavet af æbler og grønne tomater, siger Jens Corneliussen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.