Gamle, stive regler smidt på bålet i Rebild

I Haverslev har de gravet en tidskapsel ned, så de om tre år kan se, om ny velfærdsaftale nu også har til mindre kontrol og mindre regelrytteri

Piraterne i Børnehaven Regnbuen i Nørager i gang med at smide de gamle stive regler på dagtilbudsområdet på bålet. Privatfoto

Piraterne i Børnehaven Regnbuen i Nørager i gang med at smide de gamle stive regler på dagtilbudsområdet på bålet. Privatfoto

I Børnehaven Regnbuen i Nørager smed vilde pirater de regler, de hidtil ikke har brudt sig om, på bålet.

Andre steder i kommunen lagde man en tidskapsel i jorden, så man kan sammenligne tiden før og efter.

I løbet af de seneste dage har man i Rebild Kommune - på forskellig vis - fejret den nye velfærdsaftale, kommunen har indgået med regeringen, og som i de kommende tre år vil stille institutioner og forældrebestyrelser i Rebild mere frit på dagtilbudsområdet.

Officielt blev den nye velfærdsaftale markeret med et kickoff-arrangement på Hotel Comwell, hvor medarbejdere, forældre, ledere og politikere sammen fik en inspirerende indføring i, hvad det vil sige at sætte noget fri.

- Det handler i høj grad om at skabe et fællesskab, hvor alle bidrager og har tillid til hinanden, lød det fra erhvervsfilosof Kasper Warming.

Og fra scenen udtrykte både borgmester, udvalgsformand, kommunaldirektøren og chefen for dagtilbudsområdet deres fulde tillid og opbakning til de tilstedeværende forældre, medarbejdere og ledere.

Dagen efter tog daginstitutionen Regnbuen i Nørager de fine hensigtserklæringer helt bogstaveligt og brændte ”de gamle” regler på bålet.

Leder Jesper Johansen hævede sablen over hovedet og spurgte de små piratpurke, om de var med på at bestemme mere selv, og at der i fremtiden ikke skal være nogen sure voksne og børn i daginstitutionen!.

De små piratstemmer stemte i med et begejstret ”ja” og kastede sammenkrøllede tegninger af de regler, de ikke brød sig om, ind i flammerne.

Tuen i Haverslev fulgte onsdag op med at grave en tidskapsel ned, hvori institutionen har lagt forskellige ønsker til udviklingen i de kommende tre år.

Når de tre år er gået, vil kapslen bliver gravet op igen, og så vil det vise sig om velfærdsaftalen har levet op til forventningerne.

Alle involverede er som udgangspunkt spændte på at komme i gang - og nysgerrige på, hvilke resultater der kommer ud af processen.

- Men det er nok også klogt at være lidt tålmodig og eftertænksom den første tid, lød rådet fra erhvervsfilosof Kasper Warming under kickoff-arrangementet på Comwell Rebild.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.