Halmstak i flammer: Sandsynligvis påsat

Maskinstation kom på natarbejde

 Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

TERNDRUP:Nordjyllands Beredskan og Falck i Terndrup måtte mandag aften til Lyngby lidt nord for Terndrup, hvor der var gået ild i en halmstak, der stod langs kanten af en mark. Det fortæller indsatsleder Rene Nikolajsen fra Nordjyllands Beredskab.

- Når man har gulerødder, så plejer man at dække dem ned med halm. I forbindelse med den her gulerodsmark, så har man sat fem stakke op langs en offentlig vej - der er vel cirka 50 baller i hver stak, og det er en af de halmstakke, der er gået ild i, siger Rene Nikolajsen.

For at forhindre branden i at brede sig yderligere til de fire andre halmstakke, der også står ved marken, har brandfolkene fået hjælp af mandskab og maskiner fra en maskinstation, der skal flytte de andre halmballer væk fra flammerne.

Derefter er planen at lade den brændende halmstak brænde ned under kontrollerede forhold.

Eftersom halmstakken står ude på en mark, hvor der ikke er elektriske installationer, der kan være kortsluttet, eller andre antændelseskilder, så antager Rene Nikolajsen, at branden er påsat.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.