Ildebrand

Ild i køkken - så gik naboen i aktion

Nabohjælp af den bedste slags i Nysum tirsdag aften

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:29

NYSUM: En vaks nabo fik tirsdag aften stoppet en køkkenbrand i tide i en villa på Nysum Byvej i Nysum nær Ravnkilde

Beboerne i huset havde sat mad over i køkkenet, men var uopmærksomme, for pludselig gik der ild i en gryde, og ilden bredte sig til emhætten og et skab, oplyser indsatsleder René Nikolajsen fra Nordjyllands Beredskab.

Naboen opdagede branden og skyndte sig hen med en pulverslukker, som han fyrede af ind gennem et køkkenvindue, der stod på klem.

- Der er ingen tvivl om, at han reddede køkkenet, siger indsatslederen.

Nordjyllands Beredskab blev alarmeret kl. 20.15, og da brandfolkene ankom, var ilden i køkkenet stort set slukket.

Beboerne i huset havde dog indåndet røg og måtte en tur på skadestuen til tjek for eventuel røgforgiftning.

Skaderne i huset var begrænsede.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden