Indflytning i 12 nye lejeboliger igen forsinket

Den almene boligorganisation Vivabolig forventer de vil være klar medio januar måned og ikke i december som tidligere planlagt

De 12 almene nye lejeboliger på 1. og 2 sal i bygningen i Jernbanegade i Støvring er forsinkede og vil ifølge Vivabolig i Aalborg først stå klar til indflytning medio januar måned.

De 12 almene nye lejeboliger på 1. og 2 sal i bygningen i Jernbanegade i Støvring er forsinkede og vil ifølge Vivabolig i Aalborg først stå klar til indflytning medio januar måned.

STØVRING:Som optakt til etagebyggeriet i Jernbanegade 26 i Støvring var det planen at de 12 lejligheder på første og anden sal etableret oven over Spar Nords nye afdelingskulle være klar til indflytning 1. oktober.

Med en forsinket byggestart i marts måned blev tidsplanen med en udmelding fra den almene boligorganisation Vivabolig i Aalborg rykket til jul.

En aktuel statusudmelding fra direktør for Vivabolig Lotte Bang siger nu en planlagt indflytning i de 12 lejligheder 15. januar.

- Ikke alle lejlighed er dog fuldt udlejede på nuværende tidspunkt, da vi først for nyligt har udbudt dem, forklarer hun.

Fra 75 til 95 kvadratmeter

De 12 lejligheder er alle indrettet som treværelses lejligheder, hvoraf fire af dem er på 98 kvm., fire på 78 og fire på 76 kvm.

Den månedlige husleje bliver ifølge Vivaboligs hjemmeside på mellem 6000 og 7800 kroner om måneden, og deres størrelse gør dem ifølge direktør Lotte Bang velegnede til både seniorer og børnefamilier.

Lokalafdeling en misforståelse

NORDJYSKE har tidligere ved omtale af byggeprojektet skrevet, at Vivabolig ville etablere et mindre filialkontor nabo til Spar Nord i stueplan i det nye byggeri.

Her har en kiropraktor dog nu etableret en klinik, og det forklarer direktør Lotte Bang med, at udmeldingen om et lille afdelingskontor for Vivabolig i Støvring er en misforståelse udtalt af borgmester Leon Sebbelin i hans tale ved første spadestik på byggeriet i midten af maj måned.

- Vi har nemlig på nuværende tidspunkt så få lejeboliger i Støvring området, at der ikke er basis for et afdelingskontor, understreger hun.

Kiropraktoren i Støvring har etableret sig i stueplan nabo til Spar Nord. Der er tale om to erhvervslokaler på 58 og 406 kvm. Foto: LarsPauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Kiropraktoren i Støvring har etableret sig i stueplan nabo til Spar Nord. Der er tale om to erhvervslokaler på 58 og 406 kvm. Foto: LarsPauli Foto: Lars Pauli

Et lokalt investeringskonsortie står bag byggeprojektet i Jernbanegade 26 i Støvring, og sammen konsortie har også planer for en renovering af den gamle købmandsgård ved siden af i hjørneejendommen Jernbanegade 28.

Her er det på sigt planen ved en ombygning at indrette 12 almene lejeboliger.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.