Svindelsager

Indløste vinderkupon flere gange og hævede 25.000 kroner

En 26-årig mand blev tirsdag dømt for mandatsvig

Manden udskrev sin vinderkupon flere gange. Arkivfoto
Manden udskrev sin vinderkupon flere gange. Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:14

HAVERSLEV: Det virkede måske smart, da en dengang 22-årig mand tilbage i 2018 udnyttede muligheden for at kunne udskrive den samme Oddset-gevinstkupon flere gange og dermed tilegne sig mindst 25.000 kroner. Svindlen foregik hos mandens arbejdsgiver i Haverslev.

Tirsdag ved Retten i Aalborg, så den nu 26-årige mand anderledes på sagen.

- Han konstaterede selv, at det var en dum beslutning. Og han har desuden betalt beløbet tilbage, fortæller anklager ved Nordjyllands Politi, Lotte Nielsen.

Hvor mange vinderkuponer, manden udskrev, kom man ikke nærmere ind på under retsmødet.

Manden blev idømt 40 dages betinget fængsel for mandatsvig - for at have misbrugt sin adgang til at handle på vegne af arbejdsgiveren til at skaffe sig selv uberettiget vinding. Ifølge Lotte Nielsen afspejler dommen, at manden ikke er tidligere straffet og, at sagen er nået at blive gammel.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden