Indvielse af nyt friplejehjem aflyst
Nørager Friplejehjem må skrue ned for festen tirsdag
NØRAGER: På grund af den aktuelle udvikling i coronas situationen, så har Nørager Friplejehjem som konsekvens besluttet at aflyse den planlagte offentlige indvielse tirsdag klokken 12, sådan som det ellers har været annonceret.
Men friplejehjemmets ledelse vil gerne vise borgerne de nye faciliteter, og derfor holdes der åbent hus tirsdag eftermiddag fra kl. 13 til 17.30.
For at undgå større forsamlinger foran friplejehjemmet, beder man om at interesserede tilmelder sig via telefon til forstander Susan Lundgren Hansen mandag på 24471657 mellem kl. 9 og 15.
Her kan interesserede borgere så aftale nøjagtigt tidspunkt for en rundvisning tirsdag eftermiddag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.