Nyt menighedsråd klar i Øster Hornum

Nuværende formand havde gerne set lidt flere deltagere ved stemmeurnerne

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Allerede da valghandlingen blev indledt i Øster Hornum klokken ni, stod de første vælgere klar i sognehuset. 246 stemte i løbet af dagen ud af 1270 mulige. Foto: Henrik Louis HENRIK LOUIS

Der er nu sat navne på de seks nye, der de næste fire år udgør menighedsrådet i Øster Hornum, efter at valghandlingen sluttede tirsdag aften klokken 20.

- Efter at alle de afgivne stemmer var optalte, ringede jeg rundt til hver enkelt af de nye medlemmer samt de to valgte stedfortrædere, fortæller rådets nuværende formand, Svend Erik Larsen.

I alt mødte 246 af de i alt 1270 stemmeberettigede sognebørn op i Sognehuset for at stemme i løbet af tirsdag.

Det svarer til en stemmedeltagelse på godt 19 procent, og den valgdeltagelse havde Svend Erik Larsen gerne set lidt højere.

- Oven i købet var 10 af de afgivne stemmer ugyldige.

- Årsagen til dét var, at nogle troede, de kunne sætte kryds ved hele tre kandidater frem for en enkelt - eller på selve kandidatlisten, fordi de havde haft denne mulighed ved valgforsamlingen 15. september i forsamlingshuset.

- Vi havde ellers på forskellige måder gjort vælgerne kraftigt opmærksomme på netop dette forhold, påpeger formanden.

Topscorer ved menighedsrådsvalget blev tidligere byrådsmedlem Annette Søegaard med 78 stemmer.

Valgt fra liste 1 blev også Malte Jørgen Hansen med 27 stemmer, Maria Terese Fog Bartholdy med 24 stemmer, Hanne Nørgaard Adamsen med 31 stemmer og Per Nielsen med 8 stemmer.

Fra Liste 2 blev Jess Winther valgt med 29 stemmer.

De to øvrige kandidater på listen, Leif Bohl Sørensen med 10 stemmer og Stinne Hyldgaard med 19 stemmer, er begge valgt som stedfortrædere.

Næstformand i det nuværende menighedsråd Jens Rye-Andersen mener det er samarbejdsproblemer med kirkens personale, der er skyld i at de to sidste præster de senere år har sagt deres stillinger op i Øster Hornum efter henholdsvis knap fire år og godt to år. Det er dog ikke en opfattelse, de øvrige fem medlemmer af det nuværende menighedsråd er enige i. Alle seks har af forskellige grunde valgt ikke at genopstille.                                                Foto: Henrik Louis

Næstformand i det nuværende menighedsråd Jens Rye-Andersen mener det er samarbejdsproblemer med kirkens personale, der er skyld i at de to sidste præster de senere år har sagt deres stillinger op i Øster Hornum efter henholdsvis knap fire år og godt to år. Det er dog ikke en opfattelse, de øvrige fem medlemmer af det nuværende menighedsråd er enige i. Alle seks har af forskellige grunde valgt ikke at genopstille. Foto: Henrik Louis

Hvornår det nyvalgte menighedsråd i Øster Hornum konstituerer sig er ifølge Svend Erik Larsen helt op til Annette Søegaard at afgøre som den største stemmesluger ved menighedsrådsvalget

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.