Nytårskoncert udskudt et år

Nu bliver det først 8. januar 2022, Aalborg Symfoniorkester kommer til Støvring

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Som allerede forventet af mange musikinteresserede i begyndelsen af december er årets nytårskoncert lørdag 9. januar i Arena Himmerland blevet aflyst.

- Vores aflysning skete i direkte forlængelse af statsminister Mette Frederiksens pressemøde 16. december med indførelse af nye skærpede restriktioner frem til 17. januar, fortæller Helle Jørgensen som daglig leder af Stubhuset i Støvring, der er mangeårig vært for arrangementet.

At en nødvendig aflysning var forventet kunne ifølge Helle Jørgensen også ses i forbindelse med salget af de udbudte maksimale 500 billetter grundet de daværende gældende corona restriktioner, hvor salget reelt næsten gik helt i stå i december måned. Aflysningen ærgrer ikke uventet Helle Jørgensen, men hun har fuld forståelse for nødvendigheden af de skærpede restriktioner.

Til gengæld kan hun glæde sig over, at hun allerede nu kan sætte en nøjagtig dato for den traditionelle nytårskoncert i Støvring næsten år, nemlig 8. januar 2022.

Det bliver dermed 15. gang Stubhuset i Støvring til januar næste år er vært for den traditionelle nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester.

Helle Jørgensen har i forlængelse af fastlæggelsen af den nye dato for nytårskoncerten næste år netop sendt en mail ud til de mange billetkøbere, hvor de får tilbudt enten at beholde billetterne til næste år eller få refunderet pengene for billetkøbet.

- Min forventning i den forbindelse er, at størsteparten vælger at beholde deres billet, fordi nytårskoncerten med Aalborg Symfoniorkester og udvalgte solister er en hyggelig mangeårig tradition for dem. Samtidig beholder de så også automatisk deres nummerede pladser i Arena Himmerland, påpeger hun.

Nytårskoncerten er ikke det eneste arrangement, som Stubhuset som konsekvens af de nye restriktioner har set sig nødsaget til at aflyse.

Det samme gælder to planlagte koncerter med Kristian Lilholt søndag 10. januar om eftermiddagen - koncerter, der nu er udsat til en endnu ikke fastlagt ny dato.

Også de jævnlige bankospil i Stubhuset er blevet udsat på ubestemt tid.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.