Omstridt børneflytning venter på tilladelse

Helt efter bogen, forsikrer udvalgsformand, mens BUPL stiller spørgsmål om lovligheden

De ældste børn i Skørpings børnehaver skal flyttes til Skørping Skole 1. januar, men det kræver byggeteknisk tilladelse af ændre anvendelsen af lokalerne til daginstitution i stedet for skole.  <i>Genrefoto: Kim Dahl Hansen</i>

De ældste børn i Skørpings børnehaver skal flyttes til Skørping Skole 1. januar, men det kræver byggeteknisk tilladelse af ændre anvendelsen af lokalerne til daginstitution i stedet for skole.  Genrefoto: Kim Dahl Hansen

SKØRPING:Et flertal i Rebild Byråd vedtog i forrige uge, at en gruppe børnehavebørn i Skørping skal flyttes i lokaler på Skørping Skole for at lette pladsmanglen i byens tre børnehaver.

Nu stiller pædagogernes fagforening, BUPL, spørgsmål ved, om flytningen er lovlig.

- Jeg kender ikke lokalerne på Skørping Skole. Men jeg ved, at der stilles andre krav til bygninger, der huser en daginstitution i forhold til lokaler til en skole. Der er f.eks. særlige krav til plads, ventilation, brandsikring og toiletforhold, siger Susanne Højgaard, næstformand i BUPL Nordjylland.

Hun har stillet spørgsmål til Rebild Kommune for at høre, hvordan man har byggesagsbehandlet sagen, men har endnu ikke fået svar.

- Jeg véd ikke, om man lovligt kan drive børnehave i lokalerne på Skørping Skole. Men jeg synes ikke, det er optimalt at have en daginstitution i to lokaler på skolen. Det sender et forkert signal, at man så tidligt flytter børnehavebørn ind på en skole, siger Susanne Højgaard.

Propfyldte børnehaver

  • Skørping har tre børnehaver, der er normeret til 140 børn. De må i perioder have 15 procent over normeringen - svarende til 161 børn.
  • 1. januar rammer man dette loft, og frem mod marts vil der være 179 børn. Fra april letter presset, når de ældste børnehavebørn flytter i førskoletilbud på Skørping Skole.
  • Problemet vender tilbage i vinteren 2023-24.
  • Et flertal i Rebild Byråd vedtog 17. november at løse problemet ved at indrette en midlertidig børnehave i to lokaler på Skørping Skole, hvor der skal være plads til 39 børn.
  • Forældrebestyrelsen for Dagtilbud Skørping vil hellere lave en midlertidig børnehave i det tidligere privathospital i Skørping.
  • Rebild Kommune har i flere år været klar over det kommende pres på børnehaverne i Skørping. Derfor har byrådet bevilget penge til en ny daginstitution, men planlægningen er forsinket, og børnehaven kan næppe åbne før om nogle år.

Hun mener, at Rebild Byråd burde have fulgt forældrene og pædagogernes forslag om at lave midlertidig børnehave i det tidligere privathospital i Skørping.

Det mener også Peter Hansen, Socialdemokratiets gruppeformand. Partiet mønstrede på byrådsmødet 10 stemmer sammen med SF, Enhedslisten og Den Sociale Fællesliste.  Venstre, Konservative og Radikal Venstre med 15 mandater stemte løsningen på Skørping Skole igennem.

- Jeg er bekymret for, at en i forvejen dårlig løsning også bliver den dyreste, siger Peter Hansen (S).

- Jeg er bekymret for, at en i forvejen dårlig løsning også bliver den dyreste, siger Peter Hansen (S).

- Jeg kan forstå, at der er nogle ting, der skal laves om, før skolen kan tages i brug som daginstitution. Det betyder jo, at byrådet har truffet en beslutning uden vide, hvad det kommer til at koster. Jeg er bekymret for, at en i forvejen dårlig løsning også bliver den dyreste, siger Peter Hansen, der er medlem af børne- og familieudvalget.

Han forlanger fornyet, politisk behandling i udvalget, hvis der skal bruges ekstra penge på indrette lokalerne på skolen.

Anna Oosterhof (V), formand for børne- og familieudvalget i Rebild beroliger.

- Det er en formssag og det er teknik. Men der er nogle, som ikke kan acceptere den demokratiske flertalsbeslutning og fortsat vil obstruere. Jeg har respekt for den politiske uenighed, men vi skal videre. 

- Jeg har hele tiden sagt, at valget af Skørping Skole er det muliges kunst. Nu er vi af hensyn til børnene nødt til at handle. At obstruere og lægge benspænd er ikke at handle, mener Anna Oosterhof.

- Jeg har respekt for den politiske uenighed, men vi skal videre, siger Anna Oosterhof (V).

- Jeg har respekt for den politiske uenighed, men vi skal videre, siger Anna Oosterhof (V).

Hun siger, at det er helt almindelig procedure, at man først søger om byggeteknisk tilladelse til at anvende skolelokalerne til børnehave, efter at den politiske beslutning om placering af børnene er truffet.

Anna Oosterhof kan ikke svare på, om tilladelsen kan medføre krav til ændringer af bygningerne, som gør flytningen dyrere end ventet.

- Men der er sat penge af til flytteomkostninger, påpeger hun. 

Børne- og familieudvalget i Rebild Kommune holder møde onsdag, hvor forvaltningen orienterer om status i sagen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.