Ulovlig våbenbesiddelse

Politi fandt oversavet jagtgevær og pumpgun hos 28-årig

28-årig mand fra Himmerland varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for ulovlig våbenbesiddelse

Lars Pauli

HIMMERLAND: En 28-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, efter at politiet fandt flere skydevåben på hans adresse i Himmerland.

Det oplyser anklager Kristina Frandsen.

Manden havde et oversavet jagtgevær, en pumpgun og et haglgevær samt ammunition på sin bopæl.

Den 28-årige er sigtet efter straffelovens paragraf 192a om ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder - en bestemmelse der giver mindst to års fængsel, hvis man bliver dømt.

Grundlovsforhøret ved Retten i Aalborg blev holdt for lukkede døre, og dermed er mandens egen forklaring også lukket land for offentligheden.

Inden dørene blev lukkede erkendte den 28-årige dog at have været i besiddelse af våbnene.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden