Trafik

Spritbilist i uheld på motorvejen. Ramlede ind i autoværn

Venstre spor var i forbindelse med uheldet kortvarigt spærret

Både politi og ambulance blev kaldt til uheldsstedet.
Både politi og ambulance blev kaldt til uheldsstedet. Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 13:44

Lørdag formiddag var både politi og ambulance til stede ved et færdselsuheld på E45 Nordjyske Motorvej mellem afkørsel 31 Støvring S og 30 Støvring N i nordgående retning.

Her havde en bil forvildet sig for tæt på midter-autoværnet og deraf taget materiel skade.

Ved politiets ankomst skulle det vise sig, at der var tale om en spritbilist, og derfor forlod han uheldsstedet med en patruljevogn, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Torben Arendrup.

Hvad promillen lød på, kan han ikke sige.

- Men over det tilladte, siger han.

Både spritbilisten og autoværnet slap uden skader.

- Der var meget lidt skade, som i nærmest ingenting, siger Torben Arendrup.

Venstre spor var i forbindelse med uheldet kortvarigt spærret.

Kort før klokken 12 var spærringen ophævet igen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden