Puslemor går på pension

31. januar 2021 har Mona sidste dag i Støvring sognegård.

Nøjagtig 31 år efter, at Mona fik nøglerne til sognegården overdraget, afleverer hun dem nu igen for at gå på seniorpension.

Der er ganske vist stadig masser af arbejdslyst hos Mona Lund, men efter en påkørsel for nogle år siden, er hun nødsaget til at passe godt på sig selv.

Alle, der er kommet i sognegården i Støvring, er gennem årene blevet mødt af Monas varme smil og et velkommen.

Man kom til Støvring sognegård, men man kom lige så meget ”op til Mona”.

Alle, der har haft deres gang i sognegården i de forløbne 31 år, ved, at Mona altid har betragtet sognegården som sit andet hjem. Hun har stået for den daglige drift, fra rengøring til udskiftning af pære i en af de utallige lamper, foruden at hun har serviceret og trakteret til møder, til kurser, til sogneaftener og sogneeftermiddage, til spaghettigudstjenester, suppeaftener mm.

Når kalenderen i sæsonen har været fuldt booket har Mona Lund således haft overblikket over 500-700 mennesker på en uge.

- Jo mere pres der var på, jo mere følte Mona sig som en fisk i vandet.

- Når Mona så, at husets gæster var glade og tilpasse, gav det kræfter og energi til endnu et arrangement. Gæsternes tilfredshed – Monas glæde, som pastor Caris Johansen udtrykker dét.

Det er i øvrigt ikke kun husets gæster, Mona Lund har haft øje for.

Også sine kollegaer i sognegården har hun haft blik og omsorg for.

Ingen fødselsdage er blevet glemt, og er der en kollega, der af den ene eller anden grund har været nedtrykt, har der altid - uanset hvor presset kalenderen ellers har set ud - været tid til en tår kaffe.

De mængder af kaffe, som Mona har lavet i sognegården i løbet af de 31 år er ikke få, og efter en kaffepause i køkkenet så verden altid lidt lysere ud.

Fornemmede Mona, at man ikke lige var til kollegers selskab, blev der kredset om den enkelte på hans eller hendes kontor.

Denne omsorg og oprigtige bekymring for kollegerne har været med til at give Mona Lund det interne kælenavn ”Puslemor”.

Hverken kolleger eller menighedsråd er i det hele taget nogensinde gået forgæves til Mona, hvis der har været brug for hjælp.

Mona har aldrig talt timer. Var der brug for hende, var hun klar - og hun har også altid været med på de skæve og de lidt skøre initiativer. Som da konfirmanderne havde brug for forplejning på en pilgrimstur. Mona Lund pakkede glad bilen med mad og drikke, borde og parasoller og stod klar til at agere servicevogn i nærheden af Ravnkilden.

Ligeledes har hun altid været en fast del af teamet, der er taget med på den traditionsrige blå mandag.

Sammenfattende bliver sognegården i Støvring nok aldrig helt den samme efter 31. januar.

- Men Mona Lund skal have stor tak for et rigtig godt samarbejde igennem alle 31 år.

- Vi ønsker hende alt det bedste, nu hvor hun får mere tid til børn og børnebørn, lyder det dybfølt fra en af de mange samarbejdspartnere gennem de 31 år, Caris Johansen.