samfund

Derfor stopper skoleleder

Økonomien er så presset, at det nu får konsekvenser

Skolelederen på Karensmindeskolen fratræder sin stilling. 
Skolelederen på Karensmindeskolen fratræder sin stilling.  Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret 05. februar 2024 kl. 13:46

RETTELSE: Det har tidligere fremgået, at Rebild Kommune har Danmarks billigste folkeskole målt på antal kroner per elev. Det er ikke korrekt. Den aktuelle udgave af KL’s nøgletal ”Kend din Kommune” viser, at Rebild Kommune har er den kommune med 10’ende laveste udgifter per elev i landet.

Over 700 elever skal i morgen vinke farvel til skoleleder Henrik Johannes Weinkouff, der gennem seks år har stået i spidsen for Karensmindeskolen i Støvring.

31. januar fratræder han sin stilling som skoleleder.

Det bekræfter Henrik Johannes Weinkouff. Han ønsker dog ikke at udtale sig om sagen.

Lene Hvilsom Larsen, der er børne- og ungechef i Rebild Kommune ønsker heller ikke at kommentere sagen.

- Jeg kan ikke udtale mig i forhold til skolelederstillingen på Karensmindeskolen, da der er tale om en personalesag, skriver hun.

En presset økonomi

I en besked på AULA sendt til forældre til elever på Karensmindeskolen skriver Børne- og Ungechefen dog lidt mere om, hvad der ligger til grund for, at Henrik Weinkouff stopper.

Her forklarer hun, at fratrædelsen sker efter en række samtaler mellem kommunen og Henrik Johannes Weinkouff, der især har koncentreret sig om skolens økonomiske situation.

Derfor er økonomien presset

Og økonomien på skolerne i Rebild er presset. Det forklarer Peter G. Hansen (S), der er medlem af Børne- og Familieudvalget.

En af årsagerne er, at man i Rebild Kommune har en decentral skolestruktur, hvor skolerne får tildelt en bestemt pose penge, og så er det op til de enkelte skoler at få deres budget til at hænge sammen. Men det sætter skolerne i en sårbar situation, hvis de visiterer mange børn videre til specialområdet.

- Set fra min politiske stol, er den model blevet overhalet af virkeligheden. Det har været et problem i årevis, at de penge skolerne får tildelt, ikke følger med udgifterne til visitationer og så bliver almenområdet udhulet, siger Peter G. Hansen.

Han fortæller, at der i øjeblikket er tre skoler, der kæmper særligt med økonomien. Det drejer sig om Bavnebakkeskolen, Suldrup Skole og så Karensmindeskolen.

Fremtiden bekymrer

Politikerne er opmærksomme på problemstillingen, men der findes ikke mange hurtige løsninger på de store strukturelle problemer.

- Vi opererer med en tidshorisont, der hedder 2030, for vi skal ændre store dele af vores måde at drive skolerne på. Vi skal blive bedre til at lave forebyggende arbejde, så vi visiterer færre elever, men der skal også tilføres flere midler over årene, siger Peter G. Hansen.

Politikeren ønsker ikke at kommentere på situationen omkring Henrik Weinkouff, men helt generelt er han bekymret for, hvordan skolesituationen i Rebild udvikler sig i den kommende tid, fordi området skal forandres på flere områder.

- Vi er på vej med en helt ny tildelingsmodel og målgruppebeskrivelse på specialområdet, og vi skal planlægge en ny skole i Støvring. Det stiller store krav til ledelserne og det fordrer også, at forvaltningen har ressourcer og muskelkraft til at understøtte hele den proces. Men jeg kan godt være bekymret for, om det lykkes, så det er vigtigt, at vi har en enorm politisk bevågenhed på det, siger Peter G. Hansen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden