Spar-købmand bød elever på soloindkøb: 35 fik butikken helt for sig selv

Fik efter tilbagekomst til deres efterskole en time til at handle ind i

Efterskoleeleverne Tobias Kloster og Marius Jensen på indkøb efter drikkevarer mandag aften. Privatfoto

Efterskoleeleverne Tobias Kloster og Marius Jensen på indkøb efter drikkevarer mandag aften. Privatfoto

HAVERSLEV:Det var en flok glade efterskoleelever, der mandag aften efter lukketid dukkede op i Spar købmandsbutikken i Haverslev for at foretage diverse indkøb til at hygge sig med.

- De ankom som jeg har aftalt med Himmerlandscentrets Idrætsefterskole i mindre grupper, og de udtrykte synlig glæde over at være tilbage i byen efter to en halv måneds hjemsendelse, påpeger købmand Christian Rick Vestergaard og tilføjer:

- De var også glade for muligheden for at handle ind efter lukketid her i Spar butikken samt det faktum, at de kan hente bestilte pakker med forskelligge varer her i vores pakkeshop.

Efterskoleleverne havde mulighed for at foretage deres indkøb en time efter lukketid.

- Omkring klokken 20.45 forlod de sidste elever butikken, og jeg vurderer at der i løbet aftenen har været omkring 35. Årsagen til at der ikke var flere er nok det faktum at de har tanket op hjemmefra inden deres ankomst til HCI mandag eftermiddag, vurderer købmanden, der torsdag aften efter klokken 20 igen er klar til at byde efterskoleelverne velkommen i sin butik.

Klokken 21 var købmand Christian Rick Vestergaard klar til at lukke sin Spar butik i Haverslev. Han er glad for, at eleverne på HCI nu er tilbage. Privatfoto

Klokken 21 var købmand Christian Rick Vestergaard klar til at lukke sin Spar butik i Haverslev. Han er glad for, at eleverne på HCI nu er tilbage. Privatfoto

Deres foretrukne indkøb er ifølge Christian Rick Vestergaards erfaring hyggeting som eksempelvis slik, kager og sodavand, juice og energidrikke.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.