To nordjyske fund med på årets top 10-liste

Støvring Vandmølle og gravkompleks ved Blenstrup blandt de ti mest spændende arkæologiske fund i Danmark i 2021

I forbindelse med etableringen af et regnvejrsbassin i Støvring fandt arkæologer en velbevaret vandmølle af træ, som måske er den vandmølle, der nævnes i et testamente fra 1268. Et fund som Slots- og Kulturstyrelsen har på sin top 10 over de mest bemærkelsesværdige fund i Danmark i 2021. Foto: Nordjyske Museer

I forbindelse med etableringen af et regnvejrsbassin i Støvring fandt arkæologer en velbevaret vandmølle af træ, som måske er den vandmølle, der nævnes i et testamente fra 1268. Et fund som Slots- og Kulturstyrelsen har på sin top 10 over de mest bemærkelsesværdige fund i Danmark i 2021. Foto: Nordjyske Museer

Hvert år i december kårer Slots- og Kulturstyrelsen sammen med landets museer de ti mest spændende arkæologiske fund, der er gjort i Danmark i løbet af året – og i år har hele to fund gjort i Rebild Kommune fundet vej til listen med topfund. Det drejer sig om Støvring Vandmølle, der kan spores tilbage til 1268, samt et 6000 år gammelt og 90 meter langt gravkompleks ved Blenstrup.

Sidst på vinteren og først på foråret udgravede arkæologer fra Nordjyske Museer i forbindelse med etableringen af et regnvandsbassin flere stadier af Støvring Vandmølle, der i de skriftlige kilder kan spores helt tilbage til 1268.

Vandmøllen kendes fra enkefru Gro Pallesdatters testamente, hvor hun giver møllen til nonneklosteret Skt. Clara i Roskilde, hvor hun ønskede at tilbringe resten af sit liv.

Slots- og Kulturstyrelsen peger på et 6000 år gammelt stenalder-gravkompleks ved Blenstrup som et at årets arkæologiske top 10 fund. Det består af en langhøj, der er op mod 90 meter lang og 13 meter bred.Foto: Nordjyske Museer

Slots- og Kulturstyrelsen peger på et 6000 år gammelt stenalder-gravkompleks ved Blenstrup som et at årets arkæologiske top 10 fund. Det består af en langhøj, der er op mod 90 meter lang og 13 meter bred.Foto: Nordjyske Museer

Gro Pallesdatter havde været gift med Esben Vognsen, ejeren til Buderupholm gods, der ligger blot få kilometer syd for Støvring.

Fra denne ældste omtale af vandmøllen i 1268 kan møllen følges frem til 1958, hvor driften ophørte.

Støvring Vandmølle dækker således over næsten 700 års historie, og den kan med lidt god vilje kaldes for Støvrings første og ældste industrivirksomhed, selvom møllen blev grundlagt flere hundrede år før industrialiseringen af Danmark.

I Danmark blev vandmøller udbredt fra omkring år 1100, og de var blandt tidens største teknologiske nyskabelser.

Oprindeligt var vandmøllen i Støvring anlagt for at male korn til mel, men fra slutningen af 1800-tallet blev den en del et lokalt hammerværk og maskinfabrik, hvor vandet fra bækken drev turbiner, der leverede kraft til bl.a. store hamre og drejebænke.

Arkæologerne afdækkede under udgravningen i 2021 flere stadier af vandmøllens lange historie – deriblandt en velbevaret vandmølle af træ, som meget vel kan vise sig at være den oprindelige mølle fra 1268.

Umiddelbart kan fundet dateres til perioden 1200-1400-tallet, men kommende årringsdateringer af tømmeret kan forhåbentlig give en mere præcis alder på møllen.

Fundet i Støvring består af en hjulrende af bøg, hvor møllehjulet har kørt rundt. Blandt flere trægenstande lå dele af selve møllehjulet bevaret i hjulrenden, og det estimeres, at møllehjulet har haft en diameter på omkring tre meter.

I forbindelse med udgravningen af den 6000 år gamle stenalder-langhøj ved Blenstrup fandt arkæologerne også spor af senere bronzealderhøje på samme sted. Her fandt man blandt andet en såkaldt hellekiste, som havde ligget uberørt siden bronzealderen. Den indeholdt brændte menneskeknogler, en bronzedolk og en halsring ligeledes af bronze. Foto: Nordjyske Museer

I forbindelse med udgravningen af den 6000 år gamle stenalder-langhøj ved Blenstrup fandt arkæologerne også spor af senere bronzealderhøje på samme sted. Her fandt man blandt andet en såkaldt hellekiste, som havde ligget uberørt siden bronzealderen. Den indeholdt brændte menneskeknogler, en bronzedolk og en halsring ligeledes af bronze. Foto: Nordjyske Museer

Den fundne vandmølle var udstyret med et såkaldt underfaldshjul, hvilket betyder, at vandet blev ledt ind forneden på møllehjulet, og derved drev det rundt. Denne type var den absolut dominerende i middelalderens Danmark og kræver ikke stor faldhøjde, og derfor var den velegnet til et lavlandsområde som det danske.

Vandmøllens trækonstruktioner var særdeles velbevarede, hvilket er sjældent ved fund af vandmøller fra middelalderen. Ofte er de fragmenterede, og bevaringstilstanden kan være stærkt svingende. Støvring.

Vandmøllens gode bevaringstilstand er blandt andet årsagen til, at den nu optræder på Slots- og Kulturstyrelsens liste over de største arkæologiske fund i Danmark i 2021.

Monumentalt gravkompleks

Det andet lokale fund på top 10-listen er et 6000 år gammelt gravkompleks lokaliseret ved Blenstrup i Østhimmerland.

I forbindelse med etablering af et nyt skovområde fandt arkæologerne i sommer spor efter en langhøj fra den tidlige del af yngre stenalder. Der er tale om en periode i Danmarkshistorien, der ligger 6.000 år tilbage i tiden – dengang de første bønder begyndte at rydde urskovene for at opdyrke landet.

Langhøje var monumentale og komplicerede gravanlæg, som de tidligste bønder opførte for at ære deres forfædre og for at markere en form for tilhørsforhold til jorden. Dette behov voksede, efterhånden som landbruget i det 4. årtusinde f. Kr blev mere udbredt i de tidlige jæger- og samlersamfund, og gravformen ændrede sig fra de mere beskedne jordfæstegrave til større gravkomplekser som det, der blev fundet ved Blenstrup.

Langhøjen ved Blenstrup er ekstraordinært stor – den er nemlig hele 90 meter lang og cirka 13 meter bred. Langhøjen er dermed blandt et af de største, som er udgravet i Danmark. Den har været et imponerende anlæg, når man har stået og kigget ud over landskabet, og der er tale om et omfattende byggeri.

Udgravningen viste, at langhøjen var opbygget af stenrækker, men at den måske også har haft en palisadegrøft i dele af anlægget. Grundplanen er således trapezformet.

Selve gravene var der ikke spor efter, men de kan have ligget, hvor der i dag ligger en grusvej eller mod syd i det ikke-udgravede område af gravkomplekset. Fra andre langhøje ved man, at de tidlige langhøje ofte har haft et træbygget gravkammer, som kan have indeholdt én eller flere personer. Ved langhøjene kan der også være foregået ofringer af lerkar og andre genstande, og langhøjene er i det hele taget forbundet med komplicerede ritualer både efter og under byggeriet.

Arkæologerne udgravede flere stadier af den mere end 700 år gamle vandmølle, og de fandt blandt andet ruinerne af et møllehus fra 1800-tallet. Ruinerne bestod blandt andet af ca. to meter høje mure af kampesten. Foto: Nordjyske Museer

Arkæologerne udgravede flere stadier af den mere end 700 år gamle vandmølle, og de fandt blandt andet ruinerne af et møllehus fra 1800-tallet. Ruinerne bestod blandt andet af ca. to meter høje mure af kampesten. Foto: Nordjyske Museer

Langhøjene sættes i forbindelse med de allertidligste bønder i Danmark og overgangen fra at være nomadiske jægersamlere til at være fastboende bønder (ca. 3900 f.Kr.). Man begyndte at rydde mindre arealer i urskovene og opdyrke jorden. Netop spor efter denne tidlige opdyrkning ses da også flere steder under langhøjen i Blenstrup i form af spor efter datidens oksetrukne pløjeredskab – arden. Pløjesporene fra arden fremstår i den lyse undergrund som sorte streger på kryds og tværs. Formodentlig var det forskellige hvedesorter og byg, man dyrkede i området.

Arkæologerne har i forbindelse med udgravningen udtaget forskellige naturvidenskabelige prøver af den velbevarede markflade, hvis resultater formentlig kan give betydelig viden om det tidligste landbrug i Danmark og om landskabsudviklingen fra den tidlige del af yngre stenalder til ældre bronzealder.

Ved langhøjen er der også fundet spor efter tre bronzealderhøje, som har været opbygget af græstørv. De er omkring 2700 år yngre end selve langhøjen og er altså kommet til senere. I alle tre var der centralgrave bevaret, og særligt to er interessante. De viste sig nemlig at indeholde dolke af bronze og den ene måske resterne af en skede. I den ene lå desuden brændte menneskeknogler på et leje af små pigsten og flint. Foruden dette lå der også en halsring af bronze i graven. Menneskeknoglerne er ikke undersøgt endnu, så man kender ikke køn og alder på den gravlagte. Det vil fremtidige undersøgelse måske kunne klarlægge.

For enden af langhøjen var der desuden nedgravet et lerkar, mens der ved østsiden af langhøjen var nedsat en urne fra ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.). Gravkomplekset består hermed af adskillige grave, som kom til efter langhøjens oprindelige etablering i den tidlige del af yngre stenalder.

Udover Støvring Vandmølle og gravkomplekset ved Blenstrup finder man på Slots- og kulturstyrelsens liste over helt særlige fund i Danmark i 2021 også en hesteofringsplads, romerske fangelænker, en sandflugtsdækket gård fra omkring år 1600, en kæmpe guldskat fra Vindelev, et 3000 år gammelt bronzesværd, en gravhøj med sjældne barnegrave, spor efter istidens sidste rensdyrjægere samt en 5000 år gammel stenalderkultplads i Vestjylland.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.