Rebildfar nægter incest

56-årig afviser hårde anklager, men datter skriver i brev om hans sexlyster

- Jeg har været en god far - det er jeg overbevist om. Jeg har aldrig slået eller truet mine børn. Igen og igen og med myndig, dyb stemmeføring forsøgte den 56-årige incest-tiltalte "Rebildfar", JEP, i går i retten i Aalborg at tegne et billede af en familiefar med overskud og plads til modsigelse og diskussion i et hjem med 10 børn, som har flyttet fra sted til sted i op mod en snes gange. Men senioranklager Anette Abildgaard skar dybe ridser i familieidyllen, da hun læste uddrag fra to skolestile skrevet af den nu 15-årige datter - M. - Den store forandring skete, da kommunen tvangsfjernede mig. Nu kan du ikke misbruge mig mere. Siden jeg var fem-seks år har jeg skullet lide under dine sygelige sexlyster. Jeg ved, du sidder bag tremmer og ikke længere kan gøre mig bange, lød et af pigens bud på emnet "Forandring". Faren har siddet varetægtsfængslet siden september 2010. Gennem syv år og i perioder dagligt har M ifølge anklageskriftet lagt krop til samleje og anden kønslig omgang med den tiltalte. Ifølge anklagen har tre af pigens mindreårige brødre under tvang haft samleje eller oralsex med M. Også den anklage har M på tryk ytret sig om. I en samtale med en medarbejder fra kommunen orkede pigen ikke at fortælle mere. I stedet fik hun lov at gå i enerum og nedskrive nogle oplevelser. - Far ville have, at jeg skulle gå i seng med mine brødre, og jeg var så bange, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Først skulle jeg prøve det med T (hendes da 13-årige bror). Bagefter kom far ind til mig, skrev pigen. - Det er skrevet med ført hånd. Jeg har aldrig haft samleje med min datter, eller misbrugt min datter, forsikrede faren - som med indignation også sagde: - Tungekysset med hende? Nej, det er da ved grød, jeg ikke har. Hun er jo min datter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.