Rebrov: 1-0 er fint
Dynamo Kievs cheftræner forventer ingen storsejr mod AaB
KIEV: AaB leverede en gedigen overraskelse, da holdet for 14 dage siden besejrede Dynamo Kiev med overbevisende 3-0.
Torsdag jagter det ukrainske storhold så revanche, når de to hold atter tørner sammen i Europa Leagues gruppe J.
Det kræver således en storsejr, hvis ukrainerne vil være bedre end AaB i det samlede regnskab, men mindre kan gøre det for Kiev-træner Sergei Rebrov.
- Vi vil gerne have revanche, men vi bliver nødt til at jagte den med koldblodighed, for vi skal møde et meget stærkt og disciplineret hold. Hvis bare vi vinder, er jeg tilfreds. 1-0 er fint for mig, sagde Rebrov på onsdagens pressemøde forud for opgøret.
I det første møde i Aalborg nettede Nicolaj Thomsen to gange, men Rebrov afviser, at han forud for returopgøret har haft særligt fokus på enkelte AaB’ere.
- I øjeblikket er der ingen stjerner i dansk fodbold, så jeg vil ikke sige, at der er nogen enkeltpersoner, jeg frygter. Dansk fodbold er kendetegnet ved et stærkt kollektiv, og det viste AaB også i den første kamp, mener Rebrov.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.