Rebild

Reception for ny bog om Anders Bundgaard

Rebildcentret fejrer billedhugger

Thingbæk Kalkminer i gamle dage, da det stadig var i drift. 

Arkivfoto
Thingbæk Kalkminer i gamle dage, da det stadig var i drift. Arkivfoto

THINGBÆK: Rebildcentret fejrer onsdag 16. november om aftenen udgivelsen af en udvidet portrætbog om billedhuggeren Anders Bundgaard.

Alle interesserede er velkomne, og ved receptionen vil forfatter Lars Rigborg fortælle om alt det han har fundet ud af under researchen til bogen.

Til daglig er han guide i Rebildcentret ved Thingbæk Kalkminer og nok den person, der ved mest om den fattige vogterdreng Anders Bundgaard (1864 - 1937) fra Ersted, der blev en berømt billedhugger og Ridder af Dannebrog.

I 2014 udgav Lars Rigborg portrætbogen "Det er dejligt at leve" om billedhuggerens liv og værk.

Siden har den passionerede Bundgaard-fan gravet dybere i arkiverne, og gennem billedhuggerens efterkommere har han fået adgang til gamle breve, dokumenter og billeder, som har dannet grundlag for en opdateret og meget udvidet udgave af portrætbogen med titlen "Og dagen rinder" efter en af Anders Bundgaards skulpturer.

Billedhuggeren etablerede i 1926 sammen med sin søn Christian Thingbæk Kalkminer, hvor han i 1935 placerede sine originale gipsfigurer i de tomme minegange og offentligheden fik adgang til "Danmarks mest særprægede museum".

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden