Landbrugspolitik

Reform bekymrer landboformand

Omlægning af EUs landbrugsstøtte vil flytte penge fra direkte støtte til landdistriktsstøtte og grøn omstilling

Carl Chr. Pedersen: - Det kan for mange landmænd være svært at miste fem-syv procent af støtten i en tid, hvor bankerne stiller stigende krav til indtjeningen.

Carl Chr. Pedersen: - Det kan for mange landmænd være svært at miste fem-syv procent af støtten i en tid, hvor bankerne stiller stigende krav til indtjeningen.

NORDJYLLAND:Formand for landboforeningen Agri Nord, Carl Chr. Pedersen, frygter, at en bebudet omlægning af landbrugsstøtten vil skade danske landmænds konkurrenceevne.

- Det kan for mange landmænd være svært at miste fem-syv procent af støtten i en tid, hvor bankerne stiller stigende krav til indtjeningen. Problemet bliver blot endnu større, fordi vi samtidig kan se, at vore konkurrenter i lande som Holland, Tyskland og Frankrig ikke oplever samme reduktion, siger Carl Chr. Pedersen.

EU har åbnet for, at der kan flyttes op til 15 procent af den direkte støtte til grøn omstilling.

De foreløbige udmeldinger fra Holland, Tyskland og Frankrig er på henholdsvis 2,5 procent, 4,5 procent og 3,3 procent i reduktion mod de danske syv procent.

England flytter 10,8 procent.

- Men både Polen, Slovakiet og Ungarn flytter penge den anden vej, påpeger Carl Chr. Pedersen.

Anvendelsen afgørende

Danske landmænd står ifølge Landbrug & Fødevarer til at miste mindst 2,15 milliarder kroner i direkte støtte over de kommende fem år, eller 175 kroner pr. hektar.

- Det er i den sammenhæng en ringe trøst, at det kunne være gået meget værre, siger han, og peger på, at der i forvejen i 2014 er sket en reduktion af støtten med 10 procent.

Agri Nords formand påpeger, at det har stor betydning, hvordan midlerne ender med at blive brugt.

- Landdistriktsmidlerne går til en lang række projekter, men det gavner hverken landbruget eller den grønne omstilling, hvis pengene ender med at bliver brugt til rundkørsler og beboerhuse i landdistrikterne. Vi vil gerne bidrage til udviklingen på landet, men i form af arbejdspladser, og vi vil arbejde for, at flest mulige af de omlagte penge også kommer ud i landbruget, fastslår Carl Chr. Pedersen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst