Trafikulykker

Regeringsskifte udsætter højere fart

Bilister på E45 syd for Aalborg skulle for længst have haft mulighed for at træde lidt hårdere på speederen - men fartændringen lader vente på sig.

Inden det sidste kalendeblad i 2011 var blevet vendt, var det ventet at nordjyske trafikanter havde fået mulighed for at køre lidt hurtigere på E45 syd for Aalborg. Sådan blev det bare ikke. De 22 kilometer mellem Sønderup og Dall har siden sommeren 2011 været udset til at få hævet hastighedsbegrænsningen til 130 kilometer i timen, men beslutningen var ikke endelig, da der blev udskrevet folketingsvalg. Og vejdirektoratet måtte derfor vente på den nye regerings ord for at ændringen skulle gennemføres. Kabler forsinker Det ville den, og motorvejsstrækningen er derfor nu ved at få forbedret sikkerheden, så bilister forsvarligt kan sætte farten op til maksimalt 130 kilometer i timen. - Vi er igang med at afskærme faste genstande som vejtræer lige nu, fortæller konsulent ved vejdirektoratet Henrik Ludvigsen. - Samtidig er vi ved at banke nyt autoværn i jorden, men vi skal passe på hvad der ligger i jorden af kabler. Det forsinker os lidt, siger han. Pris: 2,1 mio. kr. Det ændrer dog ikke ved prisen på hastighedsændringen der er anslået til at koste 2,1 millioner kroner. - Det er ejernes ansvar at de kabler der ligger i jorden bliver flyttet, og også deres udgift at få det gjort, siger Henrik Ludvigsen. Det forventes, at den nye hastighedsbegrænsning kan sættes i kraft fra 1. marts.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden