Regn, regn og atter regn
Ikke megen opmuntring at hente i vejrudsigterne for Nordjylland for deltagerne i Nibe Festival og DGIs landsstævne
Opdateret kl. 09:54
NORDJYLLAND: Tusindvis af deltagere, publikum og andre gæster er eller kommer til Nordjylland i de kommende dage i forbindelse med Nibe Festival, DGIs landsstævne og Skagen FEstival.
Men for dem er der ikke den store opmuntring at hente i vejrudsigten fra Dansk Meteorologisk Institut.
For den lover regn, regn og atter regn.
Det er begyndt torsdag morgen, hvor regnen siler ned over Aalborg, og i DMIs varsel for de kommende dage lyder det på omkring 10 millimeter både torsdag og fredag, mens det bliver mindre de kommende dage med to millimeter lørdag, tre søndag og to igen mandag, hvor den står på oprydning rundt om i det nordjyske.
For resten af i dag lyder det: "Mest skyet med regn eller tordenbyger, der lokalt kan være ret kraftige og om eftermiddagen måske af skybrudsstyrke. Jævn til frisk nordøstlig vind, ved kysterne stedvis hård vind eller kuling. I aften og i nat mest skyet med regn eller tordenbyger, der især i nattetimerne måske kan give lokale skybrud".
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.