Reid: Vi spiller for meget på tværs
Aalborg-træneren vil se fremgang
GENTOFTE: Aalborg Pirates har fået sig en tæt kvartfinaleserie med Gentofte, der fredag aften udlignede til 2-2 i kvartfinalerne med en sejr på 2-1.
Holdet havde ellers gjort ekstra meget ud af forberedelserne ved at tage til Gentofte allerede torsdag.
- Det så godt ud i første periode, hvor vi havde større fokus, end vi havde sidst. Holdet var klar, og der var god fart i skøjterne. Vi spillede godt de første 20 minutter, siger træner Brandon Reid.
I anden periode kom piraterne foran på et mål i undertal af Jeppe Jul Korsgaard, men Joonas Reikkinen vendte kampen for hjemmeholdet med to scoringer i tredje periode.
- Vores topspillere skal simpelthen levere bedre. Men nu er det en serie på tre kampe, og vi må tage en kamp af gangen. Men vi skal stoppe med at lave dumme fejl, og så skal vi altså følge vores gameplan. Vi fik slet ikke pucken fremad i tredje periode, hvor vi spillede for meget øst-vest. Og det var altså ikke vores plan, siger træneren.
Femte kamp i serien spilles søndag eftermiddag i Gigantium Isarena.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.