Erhverv

Rekordanlæg ser dagens lys

Nordjyder står bag verdens største solfangeranlæg

12.436 solfangere i et anlæg er ny rekord. Nordjyske Arcon-Sunmark står bag solfangerparken, som leverer varme til 4400 husstande i Silkeborg Kommune. Pressefoto: Arcon-Sunmark
12.436 solfangere i et anlæg er ny rekord. Nordjyske Arcon-Sunmark står bag solfangerparken, som leverer varme til 4400 husstande i Silkeborg Kommune. Pressefoto: Arcon-Sunmark

SILKEBORG: Solfangere så langt øjet rækker. De sorte solfangere stjæler billedet på Sejling Hede nord for Silkeborg.

12.436 solfangere fra Arcon-Sunmark A/S i Skørping suger nu energien ud af solens stråler for at opvarme 4400 husstande, hver femte i Silkeborg Kommune.

Det er verdens største solvarmeanlæg af sin slags med et samlet areal på 157.000 kvadratmeter - dobbelt så stort som det hidtil største. Byggeriet blev påbegyndt i maj, og anlægget stod færdigt ved årsskiftet.

- Det er en rigtig, rigtig flot præstation, som vi er stolte af. Det viser, at det i løbet af meget kort tid kan lade sig gøre at lave grøn, vedvarende energi, siger Søren Elisiussen, administrerende direktør i Arcon-Sunmark, der ejes af VKR Holding A/S og står for mere end 80 procent af de største solvarmeanlæg i Europa.

Arcon-Sunmark har 120 medarbejdere i Skørping, hvoraf de 50 arbejder i produktionen. Herudover har Arcon-Sunmark værksteder på Lolland og Ærø, sælgere i Østrig og Tyskland og en fabrik i Vietnam.

Gå til relaterede emner

Forsiden