EMNER

Rekordmange gæster til fiskefestival

Godt vejr og god mad trak mange besøgende til fiskefestival i Hirtshals

Smagsprøver fra Baks fisk og delikatesse på Hirtshals Fiskefestival.Foto:Bente Poder
Smagsprøver fra Baks fisk og delikatesse på Hirtshals Fiskefestival.Foto:Bente Poder Bente Poder

Opdateret kl. 14:16

HIRTSHALS: Tre dage med fisk, skaldyr, oplevelser og gode tilbud er nu overstået i Hirtshals og arrangørerne kan være godt tilfredse. Aldrig før har der været flere til festivalen.

- Vi kan ikke være andet end tilfredse. Der har været ufatteligt mange mennesker og de aktiviteter vi har haft, har generelt haft flere besøgende, end vi plejer at have, siger administrerende direktør ved Hirtshals Havn, Jens Kirketerp Jensen.

Han skønner, at der fredag og lørdag har været 10.000-15.000 besøgende til fiskefestivalen.

Mere kendt i resten af landet

Festivalen varede alt i alt fra torsdag til lørdag og vejrguderne har i år været på arrangørernes side med sol, lidt vind og behagelige temperaturer omkring 20 grader.

- Jeg tror at fiskefestivalen stille og roligt bliver mere kendt rundt omkring, siger Jens Kirketerp Jensen.
Først til efteråret vil det vise sig om Hirtshals Fiskefestival også var en økonomisk succes i 2012.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden