Rema 1000 igen fri for skadedyr
Butikken måtte mandag lukke på grund af skadedyr. Nu er dyret fanget
AALBORG: Mandag måtte Rema 1000-butikken på Danalien ved Sohngårdsholmsvej i Aalborg lukke dørene og hænge et skilt i indgangen med skriften ”Vi har desværre lukket pga. skadedyr”. En situation de tirsdag formiddag har fået styr på.
- I går aftes satte skadedyrsbekæmpelsen deres hunde på et lille afgrænset område i butikken. Skadedyret blev fanget med det samme, og vi har derefter haft mel på gulvet i nat for at dobbelttjekke, siger Kenneth Korsgård Jensen, regionschef for Rema 1000 i Nordjylland.
Fødevarestyrelsen har efterfølgende sagt god for, at butikken igen kan åbne, oplyser Kenneth Korsgård Jensen, og det har de i sinde at gøre snarest.
- Nu gør vi lige butikken helt klar, og så åbner vi igen her til eftermiddag, siger Kenneth Korsgård Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.