Anika og Niels Peter fra Langholt finder en gammel brudebuket: Men hvem ejer den?

“Shhyyyyy. Senere”, tysser Anika, der ikke lader sig anfægte af, at det med brudebuketten kan være temmelig interessant, da hun og Niels Peter er gift og har været det siden 2001.

Sydkorea scorer, men der dømmes overtrådt og kampen ender 26-26.

Anika rejser sig og går ud i køkkenet for at høre, hvad det er for noget med en buket. En brudebuket.

Det er ikke hendes egen, ved hun, for den smed hun ud for to måneder siden, i september, da hun og Niels Peter var ved at rydde op på loftet.

De blev gift lørdag 26. maj 2001.

- Min brudebuket bestod af roser og kalla, der allerede klistrede i stænglerne, inden bryllupsfesten var omme, husker Anika og griner ved tanken.

Men brudebuketten skulle gemmes, syntes hun og betalte for at få buketten tørret, så den kunne bevares.

Det gik ikke så godt, siger Anika, der altså ikke længere havde lyst til at gemme på det sørgelig syn af en brudebuket, det var blevet til, da hun og Niels Peter gik i gang med at renovere deres hus i september 2019.

Huset er så gammelt, at Anika og Niels Peter ikke helt ved, hvornår det er fra. I hvert fald fra før 1914, for det har ejendomsmægleren oplyst.

Derfor er der heller ikke højt til loftet i den ældste del af huset, så parret beslutter sig for at hæve loftshøjden. Loftet skal altså pilles ned i det gamle køkken.

Det er Niels Peter derfor godt i gang med denne søndag.

Han rykker til, og sammen med loftsmateriale, falder der en brudebuket, aviser og et stykke gulvtæppe ned på køkkengulvet.

Anika og Niels Peter er imponerede over, i hvor god stand buketten er, for de kan regne ud, at den ikke er helt ny. De har jo selv boet i huset siden 2003.

Anika beslutter sig for, at buketten selvfølgelig skal gemmes. Den hører hjemme i huset, hører hjemme på loftet, for det var her bruden ville gemme buketten, og det ønske vil Anika ikke stå i vejen for.

Vi ville lægge brudebuketten op på loftet igen, den kunne ligge i en kasse. Så var den bevaret, som en del af charmen i huset. Hvis jeg havde vidst, der lå en anden brudebuket på loftet på samme tid, havde jeg nok beholdt min egen og ikke smidt den ud, siger Anika.

Det ville give mening, ligesom det også giver mening, at der sammen med brudebuketten falder et fagblad ned. “Metal” fra 1979 adresseret til Jørgen Lindegård Blok.

Jeg er selv “Metal”-mand, siger Niels Peter, der arbejder på Royal Artic Line i Aalborg.

Her er han tillidsmand.

Senere samme dag skal Anika på arbejde. Hun er social- og sundhedshjælper og arbejder på plejehjemmet Liselund i Vodskov. Her fortæller hun om det fantastiske fund.

- En ældre dame siger til mig, at buketten selvfølgelig skal tilbage til sin ejermand. Og ja selvfølgelig, skal den det. Det kan jeg jo godt se, nu hun siger det, fortæller Anika, der samme dag smider et billede af buketten på Facebook.

På Langholt bys lukkede gruppe.

Ulla Lindegård Blok Nielsen bor i Hjallerup, men er ikke hjemme 2. december, da hun bliver ringet op af sine forældres tidligere nabo fra Langholt, der vil høre, om ikke der er tale om Ullas mors brudebuket.

- Jo, det er det jo nok, siger Ulla, der får sin datter til at hente buketten.

Der er ingen tvivl.

For der er flere brudebilleder. Blandt andet et, hvor Ullas mor, Sonja Thyra Blok, holder den friskeste buket med et flot tyl, et bånd og en blanding af roser, margueritter, fresia og markblomster. Buketten er bundet sammen i bunden med et stykke stærkt hvidt stof.

Bruden, Sonja Thyra Blok, kigger på fotografen og brudgommen Jørgen Lindegård Blok kigger på sin udkårne. 30. oktober 1965 blev de gift.

Parret købte huset på Møllestien i Langholt præcis en måned tidligere, 30. september 1965.

Buketten er altså 54 år gammel. Ulla selv er 51 år.

- Se her, siger Ulla, det er akkurat det samme tylstof, det samme bånd, og der er rosen, siger hun og peger på et af billederne.

Hun kender ikke Anika og Niels Peter, der altså nu bor i hendes barndomshjem i Langholt.

Ulla er taknemmelig og rørt over, at Anika har gjort sig umage med at finde frem til pårørende.For hvad havde hun egentlig selv gjort, hvis hun havde fundet en gammel ukendt brudebuket på loftet?

Havde vi gjort en ekstra indsats for at finde frem til arvinger, spørger Ullas mand, Kenneth Nielsen.

Vi lever i en tid, hvor mange først og fremmest tænker på sig selv. Individualismens tid. Det er virkelig sødt af dem at gøre en indsats for at finde os, siger Kenneth Nielsen, der mener, at han måske selv havde smidt buketten ud.

Selvfølgelig en hypotese, man ikke andet end kan gisne om. Og sådan er der så meget med buketten, for hvad betød den egentlig? Hvorfor gemte Ullas mor buketten på loftet?

Ullas mor og far, Sonja og Jørgen, døde for nogle år siden.

Min mor fik ikke brudebuketten med, da de flyttede fra huset. Der var flere ting, der blev stående. Hun nævnte det ved en lejlighed, da jeg var interesseret i et karlekammerskab min bedstefar havde haft, siger Ulla.

Det er stort set det, hun ved om brudebuketten og loftet.

Men skal hun gætte, var moderen ked af, at brudebuketten ikke kom med.

Det lød sådan, da vi talte om det, siger Ulla.

For der var det særlige ved hendes mor, Sonja Thyra Blok, at hun blev så tæt knyttet til den familie, der havde skænket hende buketten.

Til sin mand, selvfølgelig, selv om der ikke var noget selvfølgeligt over deres ægteskab. De holdt sammen, var uadskillelige, havde kun måttet undvære hinanden en gang, et døgn, da Jørgen skulle på kursus. Sonja var hjemmegående, havde altid hjemmebagt klar og fik pengene til at slå til med tre børn i huset.

Sonja selv kom fra Thorshøj ved Østervrå, så hun blev tæt knyttet til sine svigerforældre, der også boede i Langholt.

Hun holdt virkelig meget af min farmor, og er også begravet ved siden af min farmor og farfar. Det var noget helt særligt. Derfor betød brudebuketten sikkert også noget helt særligt for min mor, fortæller Ulla, der som kirkegårdsgraver selv ser mange brudebuketter.

Det særlige ved den her er, at den er bundet så godt, at det nok er derfor, at den ikke er faldet fra hinanden, siger hun.

Hendes far, Jørgen, var i øvrigt god til at holde orden på sine papirer, og gemte alt det vigtige. Blandt andet et matrikelkort fra Møllestien dateret 1876.

På Møllestien i Langholt plejer Anika og Niels Peter at have et gammelt billede af huset, der var stråtækt, hængende i entreen. Det er pillet ned på grund af renoveringen.

Men det skal op igen. Ligesom de gamle aviser, skal tilbage på loftet. Mange folk gemmer en avis på loftet, når de har bygget eller bygget om, siger Anika.

Når renoveringen af huset er færdigt er hun heller ikke i tvivl. Avisen - med denne artikel i - skal på loftet. Som et minde om renoveringen, om brudebuketten og en kærlig hilsen til dem, der følger efter.