Danmarks venligste lov: Nu er vi de åbne hjerters land

For bare en måned siden lød det som ganske usandsynligt, at Folketinget nogensinde skulle vedtage en lov, der med mindst muligt bureaukrati ville åbne grænsen, kassen og hjerterne for titusindvis af flygtninge.

Men onsdag blev det til virkelighed, og nok er det kun en lille del af den store historie om krigen i Ukraine, men det illustrerer fint hvor meget krigen i Ukraine har ændret.

For seks år siden diskuterede hele Europa grænsehegn, der kunne stoppe strømmen af mennesker fra Syren, Eritrea og andre fjerne lande. Stramninger blev fejret med lagkage, og da den daværende svenske statsminister sagde, at Sverige skulle være de åbne hjerters land blev der rystet på hovedet over broderlandets naive tilgang.

Men nu er vi de åbne hjerters land - indsamlinger af både kolde kontanter og brugte bamser har været længe i gang, havde folkestemningen været på Facebook var det gul-blå flag helt sikkert på profilbilledet og det kulminerede onsdag, da Folketinget vedtog den mest venlige flygtningelov i vores historie.

Der er - indtil videre - ingen øvre grænse.

Alle ukrainere er simpelthen velkomne her, et biometrisk ukrainsk pas er nok til opholdstilladelse, og med den to-årige tilladelse kommer også retten til bolig, ydelser og adgang til læge, skoler, børnehaver og arbejdsmarkedet. Hvor mange, der kommer, er uvist, men 5000 er allerede kommet og torsdag sagde integrationsminister Matthias Tesfaye, at det hidtidige gæt på 20.000 ikke holder.

Der vil komme markant flere, sagde Tesfaye, og i givet fald vil det være en historisk situation. Aldrig før er der kommet så mange flygtninge til landet, og aldrig før er de kommet så hurtigt.

Ukrainernes ansøgning skal nok behandles, men slet ikke så grundigt som tilfældet normalt er, og allerede i løbet af weekenden vil de første opholdstilladelser bliver uddelt.

L145 sikrer ukrainere en positiv særbehandling i forhold til alle flygtninge, som kommer til Danmark.

At det er godt, at ukrainske flygtninge får en varm velkomst, synes hele Folketinget sådan set, men et mindretal ville at stærkt forskellige årsager ikke stemme for loven.

- Denne særlov er racistisk affald. En flygtning er en flygtning. Punktum, lød det fra Sikandar Sidique, De Frie Grønne, da han var på talerstolen, og understregede sin modstand ved simpelthen at rive en kopi af lovforslaget midt over.

Samme indvendinger, men mere mildt formuleret er kommet mange steder fra, inklusive SF og Enhedslisten, men nogen større opbakning har de ikke fundet. For helt åbenlyst er der - både på Christiansborg og også mere folkeligt - en markant stemning for særbehandlingen.

Den pæne forklaring fra regeringen lyder på, at det er nærområde, vores politik er at hjælpe i nærområder, og derfor skal vi selvfølgelig hjælpe. Den knapt så pæne forklaring er selvfølgelig, at en flygtning ikke er en flygtning, kvinder og børn er mere velkomne, og oprindelseslandet har også en del at sige,. Derfor kunne Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ikke stemme for særloven. For den rummer nemlig også mulighed for, at de mennesker af mellemøstlig/afrikansk herkomst, der måtte have fået asyl i Ukraine, også kan få opholdstilladelse i henhold til loven.

- Vi har i Nye Borgerlige ingen betænkeligheder ved at give opholds- og arbejdstilladelse til de ukrainere, der søger herop. De kommer fra en kultur, der ligner vores. Men en særlov, der samtidig lukker migranter fra Stormellemøsten ind ad fordøren, har vi i dag sagt nej til, lød forklaringen fra Nye Borgerliges Mette Thiesen, og det bemærkelsesværdige i det citat er selvfølgelig, at der slet ingen betænkeligheder er.

Grænseløs godhed er der altså ikke tale om, og derfor var dog også en del skrupler hos Enhedslisten. Særlove koster, i første omgang er der afsat lidt over to milliarder til flygtningene, og de penge bliver hentet på kontoen for udviklingsbistand.

Det er der ikke noget nyt - flygtningehjælp i Danmark er gennem mange år blevet delvist betalt fra den konto - og i sidste ende endte både Enhedslisten, SF og radikale med at acceptere, at regningen for velviljen i en vis udstrækning bliver betalt af verdens fattigste.

At placere regningen der har to klare fordele: Det bekymrer ikke vælgerne i nogen større udstrækning, og de fattigste afrikanere brokker sig ikke.

Men det gør danskere.

Indtil videre kun i begrænset omfang over ukrainske flygtninge, men hvor længe hjerterne vil stå åbne er et åbent spørgsmål, og svaret afhænger også af hvor mange, der kommer.

For det kommer til at kræve ressourcer - især i kommunerne - at tage i mod så mange, og diverse ventelister vil kun blive længere.

Endnu er en Faceboook-kommentar som nedenstående fra Sabina en sjældenhed, spørgsmålet er bare om den også vil være det om et halvt år.

- Jeg er helt klar på vi skal hjælpe andre. Men fandme nej om det skal gå ud over os selv.