Danskerprøven: Der har været så mange konger, at de er svære at holde styr på

Chakara Joyce Vuga er født i Sydsudan, men vil gerne være dansker på den officielle måde.

Chakara var en af de 4.278 mennesker, der onsdag svarede på 40 spørgsmål i håb om at blive dansk statsborger.

Chakara var en af de 4.278 mennesker, der onsdag svarede på 40 spørgsmål i håb om at blive dansk statsborger.

Ingen ved om man bliver en bedre dansker af vide hvem August Bournonville var, hvem der skrev Den kroniske uskyld eller hvornår der blev indført syv års tvungen skolegang blev indført men hvis man vil være dansker så skal man vide den slags.

Ellers ved man nemlig ikke nok om dansk kultur og historie, og derfor var 4.278 mennesker onsdag til en slags optagelsesprøve på landets sprogcentre - klokken 13 måtte de åbne kuverten med den indfødsretsprøve, der skal bestås inden de kan få et dansk pas og statsborgerskab.

Det er selvsagt en alvorlig sag, og der var også tyst eksamens-stemning i de to lounger på Aalborg Stadion, hvor 134 muligt kommende statsborgere var til test. 40 spørgsmål skulle besvares på maks 45 minutter, mindst 32 af dem med korrekt svar for at bestå.

Bortset fra en enkelt, der kom fem minutter for sent, så var alle på plads i god tid. For selvom alle de tilstedeværende ansøgerne allerede har opholdstilladelse i Danmark så er det attraktivt at få et statsborgerskab. Af mange forskellige årsager - for det var en særdeles blandet skare, der var til optagelsesprøve. De fleste hudfarver var repræsenteret, der var en håndfuld kvinder med tørklæder, men også rigtig mange, ingen ville ane ikke allerede var statsborgere. En stor del kommer fra Europa.

- Det vil gøre mange ting nemmere. Og jeg føler mig efterhånden også som dansker. Jeg har gået på gymnasiet her, og nu læser jeg på universitet, sagde 20-årige Alexandra Gira, der bor i Aalborg, men er født i Rumænien.

Det var anden gang, at hun tog testen - første gang gik det ikke, så også i år måtte hun betale 783 kroner for at gå til prøven. Helt let er testen nemlig ikke.

Sailaja Thuscyanthans mand og børn er danske statsborgere. Selv har hun boet 18 år i Danmark og har en permanent opholdstilladelse.

Sailaja Thuscyanthans mand og børn er danske statsborgere. Selv har hun boet 18 år i Danmark og har en permanent opholdstilladelse.

- Jeg er ikke helt sikker på, at jeg består. De spørgsmål om romaner og sådan noget var svære, mente Sailaja Thuscyanthan, der har boet i Danmark i 18 år og kom hertil fra Sri Lanka for at leve sammen med sin mand.

- Hvorfor vil du gerne være statsborger nu?

- Det er fordi min mand og mine børn er det. Så nu er det kun mig der mangler.

Intet statsborgerskab

Langt de fleste af ansøgerne har i forvejen statsborgerskab i et andet land, og mange beholder begge statsborgerskaber. Men der også nogen, der slet ikke har noget statsborgerskab i forvejen - som Chakara Joyce Vuga. Hun er født i Sydsudan, men var ganske lille, da hendes forældre flygtede fra borgerkrigen, og endte i en af verdens største flygtningelejre i Uganda. I 2007 endte flugten i Danmark, da de via FNs kvoteflygtningesystem kom til Danmark.

- Jeg håber, at jeg består. Spørgsmålene om kongerne var de sværeste. Der har været så mange af de konger, at det er svært at holde styr på hvornår de regerede. Men ellers synes jeg, at det gik godt, sagde 28-årige Chakara Joyce Vuga, der studerer på Aalborg Universitet.

- Af hensyn til mit kommende arbejde vil jeg rigtig gerne have et pas, så jeg kan komme ud i verden. I dag skal jeg have visa så snart jeg skal udenfor Schengen.

Aalborg Sprogcenter afholdte prøven på vegne af integrationsministeriet.

Aalborg Sprogcenter afholdte prøven på vegne af integrationsministeriet.

Om hun bestod får hun først at vide i næste uge - prøverne skal allesammen rettes igennem manuelt, og den slags tager sin tid. Men dumpeprocenten er høj - også selvom integrationsministeriet sælger forskellige online-forberedelseskurser fra 499 kroner. Prøven blev første gang afholdt i 2015, og siden har omtrent halvdelen bestået. Men en bestået prøve er langt fra det eneste krav, der skal opfyldes - der er også sprogtest, krav om ren straffeattest og ansøgere må ikke have gæld til det offentlige. Ansøgerne skal også skrive under - det kan gøres med nem-id - på en erklæring med løfte om troskab og loyalitet mod landet, og så skal de også give håndtryk ved en officiel ceremoni.

I sidste ende er det Folketinget, der vedtager hvem, der får statsborgerskab.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.