For tilhører man den minoritet, der mener, at Dannebrog symboliserer nærmest alt ondt - som kolonitiden, Dansk Folkeparti og overvægtige mænd fra middelklassen - er det en sommer under mørke skyer. Det er umuligt at bevæge sig udenfor uden at blive konfronteret med ondskaben.

- Det danske flag, der stolt har knejset over slaveafbrændinger, kvindeafbrændinger, blodstænkede slagsmarker samt alskens politisk, økonomisk, seksuel, religiøs og kønslig undertrykkelse, lød det fra den unge forfatter Harald Toksværd i en velskrevet og særdeles alvorlig kronik i det københavnske dagblad, Politiken.

Hvor mange, der deler forfatterens syn på sagen og flaget er usikkert, men bedømt efter reaktioner på de sociale medier er han bestemt ikke alene.

Noget har de selvfølgelig ret i. Dannebrog har også været hejst steder, hvor Danmark stod bag grusomheder. Som da vi drev slavehandel i Ghana, tvangs-omvendte grønlændere til kristendommen og hejste Dannebrog ved børnehjemmet Godhavn. Men de kapitler kan ikke fjernes fra historien - at også Danmark har gjort andre fortræd er en realitet, der ikke forsvinder, uanset om vi bliver et land uden flag.

Denne sommer signalerer flaget intet andet end glæde. Skal der bruges store ord, er det glæde over livet - og det symboliserer en fest, der har været totalt væk under coronaen. Mange af billederne fra festen dementerer, at der skulle være noget racistisk over festlighederne - de rød/hvide farver bæres dels af mennesker af alle hudfarver dels af mange flere end Dansk Folkeparti står til at få af vælgere.

Nationens udvalgte 11 - plus de uundværlige ude på bænken - har skabt en national sammenhængskraft på tværs af geografi og alt andet. Ingen politiske planer, ingen håndboldmesterskaber og intet tv-program kan på samme måde sætte en fælles dagsordenen.

Tilmeld dig Nordjyskes debatnyhedsbrev her

I morgen kan det igen blive en af de meget sjældne dage - en af den slags, der vil blive husket af nærmest alle. Flertallet af dem, der festede lørdag aften og nat var ikke født på de seneste af slagsen. For det er 29 år siden, at der var lige så mange flag i gadebilledet og samme nationale begejstring. De, der kan, vil huske det som en sjældent god sommer.

At der var så mange flag og national glæde førte ikke noget ondt med sig - tvært i mod, for fodbolden har ændret sig markant siden 1992.

Skal forandringen beskrives kort, er der ikke meget, der rammer det bedre ind end et citat fra træner Richard Møller Nielsen, der dengang blev hyldet, som Hjulmand gør det nu.

- De spiller fodbold som dengang, en mand var en mand, og en bøsse var noget, man gik på jagt med, lød det på et pressemøde fra Ricardo, og det vakte nok opsigt, men ingen skandale. Sådan var tiden, og havde der været Facebook dengang, havde Richard Møller Nielsen helt sikkert fået flere likes end vrede emojis for sit svar på spørgsmålet om hvad han syntes om kvindefodbold: Det er da bedre, end at de hænger ud på gadehjørnerne.

I regnbuens tidsalder ville den slags udtalelser være det samme som at bede om en fyring - i hvert fald de fleste steder, muligvis kunne trænerne for Ungarn, Azerbajdsjan slippe med en mild reprimande.

Men overordnet set går udviklingen den rigtige vej, Selvfølgelig er bøsser mænd, selvfølgelig kan kvinder spille fodbold og selvfølgelig har de engelske spillere al mulig ret til at sætte sig på knæ inden kampstart onsdag.

Det er en god udvikling. Og den er sket med Dannebrog på tribunerne.