Hvordan trækker man nødbremsen, og laver en grænse de uønskede ikke kan krydse?

Skal militær, pigtråd og tåregas i spil ved grænsen. Ingen ved det, for nogen egentlig plan for nødbremsen findes ikke

Tusindvis af migranter har samlet sig ved den græsk-tyrkiske grænse. Foto:  OZAN KOSE/Ritzau Scanpix <i>Ritzau Scanpix</i>

Tusindvis af migranter har samlet sig ved den græsk-tyrkiske grænse. Foto: OZAN KOSE/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Havde det ikke været for en virus så havde der været mere snak om at trække nødbremsen. For der gik kun få timer fra at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, meddelte, at nu ville Tyrkiet åbne landets grænser mod EU så - potentielt - flere end fire millioner flygtninge frit kunne forlade Tyrkiet, før flere politikere ville trække i nødbremsen.

Først kom ikke overraskende Dansk Folkeparti, der siden deres katastrofale valg har været på jagt efter sager, der igen kan få indvandring til at blive det folk snakker om.

- Nødbremsen skal aktiveres, så vi kan afvise asylansøgere og migranter på grænsen, hvis de kommer fra et sikkert land som f.eks. Tyskland. Vi skal udvise rettidig omhu, lød partiets opfordring på Facebook.

Også V og K taler om, at det muligvis er nu, der skal trækkes i den nødbremse, der blev vedtaget med finansloven i 2017. Loven giver de danske myndigheder mulighed for at afvise asylansøgere ved grænserne, men siger dog intet om hvordan, det skulle kunne lade sig gøre - om det i virkeligheden er symbolpolitik er muligt.

Men det har regeringen ikke umiddelbart i sinde - omend de heller ikke afviser det.

Dels er det svært at argumentere for, at der ligefrem er kaos ved de danske grænser - i uge 8 var der 32 mennesker, der søgte om asyl her i landet og selv om nogen selvfølgelig vil mene, at det er mere end nok til at blokere bremsen, så vil på nuværende tidspunkt være at trække i bremsen flere kilometer før uheldet måske sker.

Dels vil nødbremsen kræve en grænsekontrol af en helt anden og ukendt skala. Nok er der bemandede kontrolstationer ved enkelte grænseovergange i dag, men det vil slet, slet ikke være nok til at hindre folk i at komme ind. Hvis der nu og her skal etableres en effektiv grænsekontrol så skal et presset politi endnu engang på overarbejde og en betydelig del af betjentene vil skulle flytte arbejdssted. Måske kan militær, pigtråd og tåregas også komme i spil - ingen ved det, for nogen egentlig plan for nødbremsen findes næppe.

Der er da heller ingen politikere, der er kommet med bare antydning af et bud på hvordan en nødbremse ser ud i virkeligheden - V og K mener, at det må regeringen finde ud, men om regeringen så har et bud på en nødbremse er ikke til at sige. Har de et bud er det i hvert fald ikke noget de lyst til at tale om.

At trække i nødbremsen er heller ikke uden risiko - skulle den en dag blive til mere end snak og skulle alle asylansøgere vitterligt blive afvist ved grænsen så ville Danmark på den måde have meldt sig ud af Dublin-forordningen, muligvis også af de aftaler om hjemsendelse, som EU har indgået med en række lande. Sker det vil det blive ganske meget sværere for Danmark at hjemsende afviste flygtninge, og Danmark ville derfor blive et af de mest attraktive lande

Men indtil videre er det dog også bare indenrigspolitisk spil for galleriet. Lige nu er det uden omkostninger at love at kunne levere en grænse, der ikke kan krydses af asylansøgere. For selvom situationen er kaotisk og ulykkelig ved den græsk-tyrkiske grænse så er det ikke kun få at de mange tusinder flygtninge og migranter i grænseområdet, der har haft held til at faktisk at krydse grænsen.

Men frygten for at det skulle ske er der. Ingen - ikke de radikale og heller ikke svenskerne - har noget ønske om en gentagelse af situationen fra 2015, hvor der kom omkring 1.4 millioner flygtninge og migranter til Europa. Men dengang var tiden en anden, dengang var der faktisk en vis opbakning til Angela Merkel, da hun skrev europæisk historie med udtalelsen: Wir Schaffen Das.

I dag er den europæiske holdning anderledes entydig. Der er ikke plads i herberget EU mere, og selvom der ikke er sket meget - aftalen med Erdogan er stadig det bedste kort - så er dog sket noget. Unionens ydre grænser er langt fra uigennemtrængelige, men dog sværere at krydse end de var i 2015. For nok har tyrkerne åbnet deres grænser, men til gengæld har grækerne lukket deres ganske effektivt. Politiet har skudt med skarpt, men dog mest med tåregas, ved grænseovergangene, og på det ægiske hav mellem Grækenland og Tyrkiet er der indsat en mindre flåde.

Den indsats vil grækerne blive betalt for, thi modsat nødbremsen så vil det være meget nemmere for Folketinget at udvise vilje til rettidig omhu ved at donere penge til Frontex og Grækenland. ed første offer

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.