Ja, de larmer, drikker og urinerer i det fri. Men de er mennesker, og de har også lov til at være her

Meningen med jerngelænderet - der i efteråret blev naglet fast i betonen omkring en elevator foran banegården i Aalborg - er alene at holde byen ren for noget, nogen finder endnu grimmere end et jerngelænder: udsatte og udstødte mennesker.

For det er for at holde dem væk fra området omkring banegården, at det kommunale Center for Sociale Indsatser har betalt for at få gelænderet sat på. Det skal - siger centerlederen Tina Maria Larsen til B.T. - være mindre attraktivt at sidde der.

Centret så gerne de udsatte flyttet til steder, hvor kun få kan se eller høre dem.

For de udsatte mennesker larmer, drikker billige guldøl og urinerer indimellem i det fri og i fuld offentlighed. Nogen tager, andre sælger stoffer. Nogen vælter rundt, andre sidder stille, og mange af dem er fra Grønland. Sådan helt overordnet er det ikke noget kønt syn og på nærmere hold heller ikke altid velduftende.

Det er et sørgeligt syn, for det er sørgelige skæbner.

Men et sørgeligt liv har også ret, og udsatte mennesker har også ret til at være her. Det er ikke ulovligt at være hjemløs, psykisk syg og misbruger, og der er ikke nogen bekendtgørelse, der forbyder den slags mennesker at tage ophold, hvor de er synlige for andre. De har også brug for social kontakt, og de har også brug for at føle sig som en del af samfundet.

At nogen ikke bryder sig om at se mennesker, der er faldet så dybt, at de ikke længere magter at forsøge at skjule faldet, er der ikke noget at gøre ved. Skal der udstedes forbud mod at sidde der, skal det være, fordi de har brudt loven - ikke fordi nogen føler sig utrygge. Baseret på Nordjyskes arkiv er der i øvrigt ingen grund til utryghed, for der findes ingen historier om vold eller andre ulovligheder mod forbipasserende.

I samme arkiv findes der derimod mange historier om, at det er en virkelighed, der nærmest altid har været her. Der har været larmende, udsatte gademennesker i midtbyen meget længe, og ingen, der inden for de seneste mange år er flyttet til byen, kan med rette sige, at det havde de ikke regnet med.

- Når de fjerner de her steder, kan man måske snakke om, at de bliver til gene for andre, for hvor skal de være ... De føler, når de finder et nyt sted, at det så også bliver taget fra dem, siger Tinus Pedersen til Nordjyske.

Han er tidligere hjemløs og en af dem, Center for Sociale Indsatser passende kunne spørge, inden de sætter flere gelændere op.

Fortsætter de gelænder-politikken, må de hellere sætte et ekstra A ind i navnet, hvis det fortsat skal være dækkende.