Kulturlivet behøver ikke at glæde sig: Ane kommer ikke for at ændre politikken

For kultur er ikke noget, hun har beskæftiget sig politisk med før, og den eneste gang, hun er blevet omtalt i forbindelse med noget kulturelt, var da hun og hendes mand, Peter Strauss Jørgensen, der er er særlig rådgiver for klimaminister Dan Jørgensen, ikke mente, at corona-reglementet i Det Kongelige Teater gjaldt for dem. Det nordjyske par - ægtemanden er født i Løgstør - fjernede det bånd, der skulle sikre, at ingen sad for tæt.

At det blev Ane Halsboe-Jørgensen - der er født 1983 i Brovst - skyldes derimod, at Mette Frederiksen har stor tiltro til, at Ane Halsboe-Jørgensen kan få sat skik og retning på Kulturministeriet.

Statsministeren og den nye kulturminister har kendt hinanden længe før nogen af dem blev til noget stort, og Ane Halsboe-Jørgensen har, siden hun kom i Folketinget i 2011, været en del af partiets mest magtfulde inderkreds. Lige siden har hun været en del af gruppeledelsen, og selvom hun ikke er en af de politikere, der har markeret sig meget i offentligheden, har hun til gengæld gjort det internt i partiet.

Nogen større overraskelse var det derfor ikke, at hun fik jobbet som Uddannelses- og forskningsminister af Mette Frederiksen efter valgsejren i 2019. Det job har hun håndteret i sikker stil - især da hun i foråret stod i spidsen for planerne om at flytte en stribe uddannelser fra de store byer ud til de mindre og samtidig reducere optaget på universiteterne.

Det gav heftig kritik fra forskellige rektorer, men den fik ikke ministerstolen til at vakle det mindste, og den sikkerhed i kritik-håndtering er en af grundene til, at Mette Frederiksen valgte Ane Halsboe-Jørgensen til at tage over på den altid diskussionsombruste post som kulturminister.

For hård kritik er en del af jobbet som kulturminister. Dels er der - set fra en samlet kulturverden - aldrig afsat penge nok, og dels vil dele af kulturverdenen altid mene, at pengene går til de forkerte.

At få succes i det job er ganske svært, og Joy Mogensen fik det aldrig. Hun vil først og fremmest blive husket for, at hun under corona-krisen i marts 2020 sagde, at hun ville opfatte det som upassende, hvis jeg stod og talte om kultur lige nu. Senere fulgte andre uheldige sager - egentlige skandaler var det ikke, men de mere kluntede udfald rakte til, at Joy blev regeringens mest upopulære minister. Det - og en tragisk begivenhed i privatlivet - fik Joy Mogensen til at trække sig fra både post og politik.

Ane Halsboe-Jørgensen kommer ikke til at ændre på partiets - manglende, vil nogle sige - kulturpolitik, hun kommer derimod for at stå mere fast på den. Området skal styres med samme faste hånd som regeringen styrer alle andre områder, og politikken vil også på kulturområdet være at gå mod centralisering og favorisering af de toneangivende.

Flere penge kommer hun ikke med, skal nogen have større tilskud, skal det tages fra andre, og fordelingen kommer muligvis til at handle mere om geografi end det noget mere uhåndterbare begreb kunstnerisk kvalitet.

Er man direktør for et københavnsk teater eller et museum, der satser på eksperimenterende kunst, er der dog næppe nogen grund til at juble over ministerskiftet.

Nok nærmere tværtimod. Da de to veninder, Ane og Mette, mødtes på Hjallerup Marked i forbindelse med valgkampen i 2019, tog de et kort afbræk fra alvoren og skrålede sammen med på dansk-pop klassikere i teltet.

Finkulturelt var det ikke, men kulturministerjobbet bliver næppe heller endestationen for Ane Halsboe-Jørgensen. Løser hun den opgave, venter der givet større udfordringer.