EMNER

Reservefærgen ligger klar

For bare fem dage siden blev Færgeselskabet Læsøs nye reservefærge døbt. Men havneanlægget var ikke klar til den, da uheldet var ude lørdag.

Læsøfærgen sejlede på kajen. Foto: Kim Dahl Hansen.
Læsøfærgen sejlede på kajen. Foto: Kim Dahl Hansen.

Det er sort uheld, at de rejsende fra Læsø søndag måtte vente mange timer på en færge til fastlandet, efter Læsøfærgen Margrete Læsø lørdag aften var ude for et uheld, hvor kaptajnen måtte styre færgen ind i kajen. - Paradoksalt nok er færgeselskabets nye reservefærge netop blevet døbt. Den ligger klar i Vesterø Havn, men havneanlæggene til reservefærgen er ikke færdige, og det gør, at vi ikke har haft mulighed for at afprøve færgen, siger direktør for færgeselskabet Læsø Jess Jessen-Klixbüll. Reservefærge er nødvendig Direktøren turde ikke tage chancer med den nye færge trods nødsituationen. - Men det viser jo med al tydelighed, hvor nødvendigt det er, at vi har en reservefærge klar til at sætte i drift. Vi glæder os, til at det sker, siger Jess Jessen-Klixbüll. Tirsdag eftermiddag blev den nye færge døbt "Ane Læsø" af den ni-årige Læsø-pige Ane Johansen. Den nye færges navn er i øvrigt valgt efter en konkurrence blandt Læsøfærgens brugere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden