Thisted

Reserver forsvarede førsteplads

Divisionsreserverne i Thisted FC vandt 4-1 efter en kanonstart

Divisionsreserverne fra Thisted FC kom tæt på flere gange i kampens slutning, men Bælum/Solbjerg IF afværgede skudforsøgene. Derfor vandt TFC 4-1 i søndagens serie 1-kamp. Foto: Diana Holm
Divisionsreserverne fra Thisted FC kom tæt på flere gange i kampens slutning, men Bælum/Solbjerg IF afværgede skudforsøgene. Derfor vandt TFC 4-1 i søndagens serie 1-kamp. Foto: Diana Holm Foto: Diana Holm

THISTED: Thisted FC fører med 1-0. Uret på Lerpytters bane 1 fortæller, der er spillet lidt over et halvt minut. Mickey Berg sendte TFC-reserverne i front.

- Det var helt vildt at komme foran så tidligt, siger træneren for TFC’s reserver, Peter Bechmann.

Det skulle blive endnu bedre for TFC-reserverne i serie 1, som søndag slog gæsterne fra Bælum/Solbjerg IF med 4-1.

Syv minutter inde i opgøret gjorde TFC’ernes Jonas Lund det til 2-0.

I første halvlegs sidste minut lukkede Andreas Nielsen reelt set kampen med målet til 3-0, og så gjorde det mindre, at gæsterne reducerede kort efter pausen på et straffe begået af Patrick Bro.

Målet til 3-1 kostede ikke for TFC, for Giancarlos Shedan scorede kampens sidste mål seks minutter efter pausen.

Med sejren på 4-1 indtager TFC fortsat førstepladsen i serie 1.

Gå til relaterede emner

Forsiden