Reserverne må undvære kamptræning
Mads Jessen ærgrer sig over det tidlige farvel i pokalturneringen. Her er der nemlig mulighed for at vise sig frem
ROSKILDE: Det er efterhånden en tendens, at Hobro stiller med reservespillere i DBU Pokalen. Og derfor ærgrer nederlaget til FC Roskilde i tredje runde Hobro-spiller Mads Jessen.
Han ser nemlig muligheder for at vise sit værd i pokalkampene.
- Pokalturneringen er vigtig, fordi vi er så mange i truppen. Så det er fin kamptræning og en måde for os at vise sig frem på. Der er trods alt kun 11, der kan spille i Superligaen. Men nu har vi desværre ikke flere kampe, siger Mads Jessen.
FC Roskilde skal nu møde de forsvarende mestre fra FC Midtjylland. Og den kamp havde Jessen ellers set frem til sammen med resten af mandskabet.
- Vi stod til at møde det bedste hold i Danmark i næste runde. Det havde været en fin oplevelse, men sådan skulle det ikke være, siger Mads Jessen.
Hobro gik videre fra anden runde efter straffesparkskonkurrence mod Vejle Boldklub. Tirsdag aften slog FC Roskilde altså nordjyderne ud ved straffesparkskonkurrence i DBU Pokalens tredje runde.
Mads Jessen scorede på sit straffespark for superligaklubben.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.