Respekt for grundloven?

STATSBORGERSKAB: Danmarks Riges Grundlov er den højeste lov i kongeriget.

Vedrørende statsborgerskab stipulerer Grundlovens § 44, at ”en udlænding kan kun blive dansk statsborger, hvis der laves en lov om de. Regeringen eller en anden myndighed kan ikke bare selv give dansk statsborgerskab til en udlænding. De kan heller ikke bestemme reglerne for, hvornår man kan blive dansk statsborger”.

Tilbage i 2011 skrev den altid oprørte DF’er Søren Krarup i sine altid yderst bramfri og forargede vendinger mod den forbistrede humanistiske ”venstrefløj” og de slemme menneskerettighedsorganisationer, at de ”med den nye indfødsretlov havde tilsidesat Grundlovens § 44 om statsborgerskab” ved at åbne op for at tildele dansk statsborgerskab i særlige tilfælde i henhold til FN konventionerne og altså ved en slags genfortolkning af Grundlovens bestemmelser.

Stærkt ophidset over denne undergravning af Grundloven tordner værdikriger Krarup i en artikel i Information (2011) frem om, at ”alene det danske folk ved Folketinget har ret til at tildele udlændinge indfødsret”.

Og ydre omstændigheder i verdens gang skal ikke ændre på det forhold og da slet ikke det Institut for Menneskerettigheder, som Søren Krarup erklærer med stolthed at være ”så træt af”.

Ja, hvad ligner det også, at vi skal trækkes med al den forkastelige humanisme og opfordringer til moralske anstændighed fra FN’s menneskerettighedsinstitut, for som han så smukt udtrykker det, den gode Krarup, ”Folketinget skal ikke reducere sig selv til et ekspeditionskontor for FN”.

Nej, ingen over og ingen ved siden af den danske Grundlov, og da slet ikke, når det gælder loven om dansk statsborgerskab, mener Søren Krarup, og man fornemmer næsten fråden i mundvigen og røgen ud af øjne, ører, næse og mund, når han udtrykker sin foragt over for de jurister og menneskerettighedsorganisationer, som med fornuft og moralsk anstændighed forsøger at forklare de nye særregler.

”Folketinget er bundet absolut og ubetinget til Grundloven. Det burde en jurist vide. Det bør et institut for menneskerettigheder vide”, slå den gode Krarup fast.

Altså, lad os resumere lektionen: ”Alene det danske folk ved Folketinget har ret til at tildele udlændinge dansk indfødsret” og ”Folketinget er absolut og ubetinget bundet til Grundloven.

Jo tak, Krarup...

Men er der så nogen, der kan forklare de af os her i kongeriget, som ikke kan begribe, hvorledes en ung mand uden nogen som helst juridisk uddannelse, men som er uddannet murersvend, integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), fra dags dato (24.10.) nu altså udenom det danske Folketing, udenom den danske Grundlov og udenom diverse Menneskerettigheds institutter så kan fratage en borger dansk statsborgerskab?

Hvis Krarup mener, at ”Folketinget ikke skal reducere sig til et ekspeditionskontor for FN”, så skal en murersvend vel heller ikke reducere dansk lovgivning og den danske værdiliberale grundpille til en hastebeslutning om dansk statsborgerskab, baseret på panik og på ønsket om at bevare de stemmer, man har høstet fra DF...

Eller hvad...