Brønderslev

Restaurant Asia er nu åbnet

Plads til 272 spisende gæster i nyåbnet restaurant

Lidan Ji åbnede dørene til Restaurant Asia i fredags. 	Foto: Henrik Louis

Lidan Ji åbnede dørene til Restaurant Asia i fredags. Foto: Henrik Louis

BRØNDERSLEV:Brønderslevs nye restaurant - Restaurant Asia - er nu åbnet.

Restaurantens ejer har ventet på ibrugtagningstilladelse fra kommunen. Den kom torsdag. Og fredag blev dørene slået op.

Lidan Ji skal drive restauranten, og hun glæder sig til at byder gæsterne velkommen. Restauranten har ifølge Lidan Ji plads til op mod 272 spisende gæster, og foruden restaurant er der også take away fra stedet.

Som navnet antyder, er der rig mulighed for at udforske kulinariske lækkerier fra det asiatiske køkken, hvor veltilberedt sushi også står på menuen.

Restaurant Asia tilbyder om aftenen stor thaibuffet med et væld af forskellige varme retter. Der er også mulighed for at bestille a al carte-retter i restauranten. Og ikke mindst er der mulighed for at hente mad med hjem fra spisestedet.

En erfaren kok samt en sushikok er ansat i køkkenet, mens Lidan Ji skal servicere gæsterne.

- Familien har drevet restaurant i København i syv år, fortæller Lidan Li, der oprindelig er fra Kina og sammen med familie kom til København for 14 år siden.

Et vennepar, der driver restaurant i Nordjylland, var medvirkende årsag til, at Lidan Ji fik øje på Brønderslev og det ledige lokale i Brønderslev. Siden januar har håndværkere bygget om i lokalerne i Algade, og der er lagt et stort arbejde i at gøre omgivelserne indbydende og hyggelige. Mens gæsterne nyder maden, kan de blandt andet nyde synet af store akvarier med smukke fisk. Og børnene kan hygge sig på en lille tumleplads.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.