Ret ryggen op

Opfordring fra chefkonsulent Merete L. Andersen til landmænd.

Torben Farum opfordrede deltagerne til at overveje, om der fortsat skal står svineproducent på visitkortet i fremtiden.

Torben Farum opfordrede deltagerne til at overveje, om der fortsat skal står svineproducent på visitkortet i fremtiden.

BRØNDERSLEV:Til trods for den økonomiske situation gav chefkonsulent Merete L. Andersen deltagerne på årsmødet i SvineRådgivningen i LandboNord en opfordring til at rette ryggen

- For producenterne gør faktisk fremskridt, konstaterede Merete l Andersen.

- Set i lyset af den økonomiske situation er det virkelig vigtigt, at I klemmer ballerne sammen og leverer nogle gode produktionsresultater, lød opfordringen.

- Når vi sammenligner de nordjyske besætningers resultater med landsgennemsnittet for 2013 ligger vi fornuftigt på de fleste parametre.

På soholdet har der været en fremgang fra 2013 til 2014, det er rigtig godt gået, og viser at der er styr på tingene.

Det var uundgåeligt, at den trængte økonomiske situation kom til at fylde i beretningerne for året. Til gengæld satte de mange faglige indlæg skarpt fokus på de praktiske løsninger, hvor svineproducenten selv kan gøre en forskel i produktionen.

Ruslands-krise og faldende notering kan den enkelte svineproducent ikke ændre på, og det kan for mange virke uoverkommeligt at stå op og knokle hårdt hver dag, når udsigterne til, at det hårde arbejde betaler sig, er meget ringe.

Men af netop den grund lagde de faglige indlægsholderne på årsmødet vægt på de praktiske løsninger, som den enkelte svineproducent kan bruge for at optimere i produktionen. Blandt emnerne var trimning af slagtesvineproduktion, mælkeanlæg og overblik giver resultater.

Men i de to beretninger af både svineudvalgsformand Torben Farum og chefkonsulent Merete L. Andersen var der selvfølgelig også fokus på den svære økonomiske situation.

- Når vi ser på de udfordringer, de fleste står i lige nu, er ”ulige kamp” en mild underdrivelse. Vi er gennem de seneste efterhånden mange år blevet beskåret på vores muligheder for at agere som landmænd.

- Mens vi kæmper for at holde skindet på næsen, fortsætter vores regering med at vælte forhindringer ud foran os.

- 2015 ser rigtigt dårligt ud, og vi er mange, som kommer til at overveje, om der fortsat skal stå svineproducent på visitkortet, sagde svineudvalgsformand Torben Farum.

Knap 300 landmænd og rådgivere var samlet til årsmødet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden