Reunion-koncert
To bands giver koncert
BRØNDERSLEV: Scenen er igen i år sat vil endnu en Reunion-koncert - den tredje på tre år.
Konceptet har tidligere været, at det kun var tidligere Brønderslev-bands der underholdte, men i erkendelse af at det allerede sidste år var svært at finde tidligere bands er der nu justeret en smule på dette, fortæller Søren Jensen fra BI-Bordtennis.
I år er der således entreret med bandet Jack Flash and The Comets, som vil underholde hen over aftenen frem mod den afsluttende Reunion-koncert med Dirty Frank, som for første gang i flere år skal stå på en scene sammen.
- Det er jo ikke helt det samme som Basserne sidste år, der ikke havde spillet sammen siden 1978, men uanset glæder vi os meget, lyder det fra arrangøren, er selv er frontfigur i Dirty Frank.
Dirty Frank består foruden Søren Jensen, at den prismodtagende jazz guitarist Jens Fisker, den bundsolide og altid smilende bassist Mads Mikkelsen (alle 3 Brønderslev drenge) og sidst men ikke mindst Thomas Risum, som hører til blandt landsdelens dygtigste trommeslagere.
Reunion-koncerten finder i lighed med de foregående år sted, onsdag aften, dagen før skærtorsdag i Den Runde Pavillon.
Dette tidspunkt er velvalgt, da det giver mulighed for at komme til Brønderslev, for de som ikke længere bor i landsdelen.
Men man skal skynde sig hvis man vil havde billet. De fleste er allerede solgt i forsalg - hos Bog & Ide Brønderslev, men hvis man har is i maven bliver det i den sidste uges tid, mulighed for at købe eventuelle resterende billetter over mobile pay. Følg med i opslagene på Facebook siden Reunion-koncert.
Prisen for denne hyggelige aften er 100 kr. og hele arrangementets overskud går til BI-Bordtennis.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.