Forsikringsvirksomhed

Revner i hus: Husejer stævner kommune

Ole Rolle fra Alstrup vil have Vesthimmerlands Kommune til at betale reparation af sit hus

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mange steder inde i Ole Rolles hus er der faldet store stykker af væggene. Når de store landbrugsmaskiner kører forbi, ryster hele husets. Foto: Michael Bygballe

VESTHIMMERLAND:En husejer i Alstrup i Vesthimmerlands Kommune tager nu det vidtgående skridt at stævne kommunen for at få den til at reparere hans hus, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Husejeren mener, at det er kommunens ansvar, at en vej, der går lige forbi huset, ikke kan holde til de tonstunge landbrugsmaskiner, der benytter vejen.

- Det er kommunens ansvar, at vejen er i orden. Det er den dårlige vej, der er skyld i, at mit hus revner, så sagen er indlysende klar, siger Ole Rolle til NORDJYSKE Stiftstidende. Han bor på Alstrupvej 26 i Alstrup. Flere huse har slået revner på grund af tung trafik af landbrugsmaskiner i Alstrup på Louns-halvøen.

Skal kunne klare trafik

Ifølge landinspektør Hans Faarup, der er ekspert i vejjura, er det ellers ret nemt at hindre de voldsomme rystelser.

- Som udgangspunkt skal offentlige veje kunne klare den trafik, der benytter dem. Det er der bare mange af dem, der ikke kan, og så har en kommune den enkle mulighed for at beskytte vejen, at man i samarbejde med politiet indfører vægtbegrænsning, siger Hans Faarup til avisen. Han ønsker ikke at kommentere den aktuelle sag, men som alene taler generelt.

Han nævner, at man jævnt hen ser tilsvarende problemer blandt andet ved mindre veje, der fører til grusgrave.

Forsikringen dækker ikke

Ole Rolle kan kun håbe på, at kommunen findes ansvarlig, for det lader sig ikke gøre at få dækket sætningsskaderne på huset via husforsikringen:

- Sagen er helt enkelt, at kaskodækningen i ens husforsikring netop undtager sætningsskader, så de er altså slet ikke dækket, oplyser konsulent Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.