Frederikshavn

Ridebro over Liver Å indviet

En ny og stærk træbro af sibirisk lærk over Liver Å blev indviet fredag eftermiddag, og den er et knudepunkt for flere rideruter og cykelstier.

Cykel- og ridebroen har to spor, hvor folk skal holde til højre. Foto: Kurt Bering
Cykel- og ridebroen har to spor, hvor folk skal holde til højre. Foto: Kurt Bering

Derfor er den 25 meter lange og brede bro en kombineret cykel- og ridebro, som gående og løbere selvfølgelig også kan bruge. - Nu håber jeg benyttelsen kan ske i al fordragelighed. Ellers er det nemt at blive vippet i åen, sagde Jørn Nielsen før han klippede snoren over ved indvielsen. Jørn Nielsen repræsenterede Frederikshavn-Hjørring Familiebrug, da styregruppen for Projekt Riderute i Nordvendsyssel blev dannet i 1994, og han har været med siden. Den 175 km lange rute er endnu ikke helt færdiganlagt, men styregruppens formand, byrådsmedlem Svenning Christensen (V) forventer at de sidste strækninger kan indvies i år. Med den nye bro over Liver Å for enden af Gårestrupvej kan man ride lige fra Hjørring til Vesterhavet. - Broen er et rigtigt knudepunkt, for herfra er der også forbindelse til Tolne Stien, til Vestkyststien og Nordsøruten, oplyser han. Broen er finansieret med LAG midler, tips- og lottemidler samt af kommunen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden