Rideklub må vente
Udvalgsformand ønskede sag om tilskud til inventar retur til ny behandling.

Dronninglund Rideklubs sag blev udsat - den skal drøftes igen.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Byrådet skulle onsdag aften have drøftet, om man vil yde etableringsstøtte til Dronninglund Rideklub - men sagen blev taget af dagsordenen efter anmodning fra Eskild Sloth Andersen (S), formand for fritids- og kulturudvalget. Han bad om at få sagen tilbage til udvalget igen. Et flertal i udvalget havde ellers senest besluttet, at man ville støtte klubben med 250.000 kroner til nyt inventar på Holtegaard nær Try, hvor klubbens efter at være blevet hjemløs ønsker at etablere sig. - Vi vil have afklaret, hvordan det er med lejekontrakten med Holtegaard og med driften, forklarer Eskild Sloth Andersen. - Det, der gør det, er, at det er blevet drøftet i de forskellige grupper, og ønsket er, at vi skal have den tilbage i udvalget, så vi kan drøfte de ting. Så må vi have den sendt frem til byrådet igen og se, hvad de siger. Eskild Sloth Andersen peger på, at klubben har brug for besked, og det skal den nok også få. - Vi skal have det afklaret, om vi kan støtte dem, det er vi forpligtet til, siger han.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.